Konservative vil sættes penge af til et elektronisk anvisningssystem, der henviser bilisterne til P-pladserne i Hillerød. Arkivfoto: Jbt

Konservative vil sættes penge af til et elektronisk anvisningssystem, der henviser bilisterne til P-pladserne i Hillerød. Arkivfoto: Jbt

DEBAT: Ledige parkeringspladser i Hillerød

Peter Ingemann Bentsen (lokalbestyrelsesmedlem for Konservative) og Nikolaj Frederiksen (medlem af byrådet for Konservative)

debat Mandag den 5. august 2019 bragte Frederiksborg Amts Avis et helsidesindlæg omkring parkeringsforholdene i Hillerød. Bl.a. udtaler direktør Erik Helmer Petersen, C4 at flere parkeringsanalyser viser der er tilstrækkeligt med P-pladser i Hillerød.

Frit efter Storm P. fristes man til at sige, at alle taler om parkeringen i Hillerød, men ingen gør noget ved det. Hvis der er P-pladser nok, er det jo kun et spørgsmål om at fortælle bilisterne, hvor P-pladserne er. Konservative vil derfor foreslå til de kommende budgetforhandlinger, at der afsættes penge til at projektere et elektronisk anvisningssystem, der henviser bilisterne til P-pladserne i Hillerød.

Selve etableringen og finansieringen af P-anvisningen må ske i et samarbejde mellem parkeringsselskaber, ejendomsejere, butikkerne i Hillerød og kommunen. Det er jo alle, som får glæde af anvisningen.

Konservative prioriterer løsning af trafikproblemerne i midtbyen meget højt. Det skylder vi brugerne af midtbyen, uanset om det er beboere eller blot besøgende, som har deres bopæl andetsteds. Midtbyen skal være et trygt sted at færdes, også for de svage trafikanter. Første skridt er at få bilisterne hurtigt hen til P-pladserne. Lad os plukke de lavthængende frugter først.

Publiceret 31 August 2019 19:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr