"Det er fortsat ikke nok midler i Hillerød Kommune, fx til den børnegruppe, der ikke får gavn af specialundervisningsreformen," skriver Elizabeth Christensen fra Landsforeningen Autisme. Arkivfoto esthermm - stock.adobe.com

DEBAT: "Autisme - kommunen mangler ressourcer"

Elizabeth Christensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Autisme Kreds Nordsjælland, Kildedalen 66, Hillerød

Kære regering og KL.

Hillerød kommune arbejder hårdt for at lave bedre løsninger for borgere med autisme og andre handicaps/sårbarhed.

Økonomiforhandlingerne er begyndt, og vi vil rigtig gerne hjælpe med at sikre, at der prioriteres og investeres bedre inden for autismeområdet om skoler, beskæftigelse, voksne og kompensation.

Alt for mange børn med autisme går ikke i skole, fordi støtten er utilstrækkelig og kommer for sent.

Afspecialiseringen inden for vores område er blevet et kæmpe problem, for børnene i skolerne og for familierne, der ikke oplever sig forstået i forhold til alvoren af børnenes mistrivsel.

Det er fortsat ikke nok midler i vores kommune, fx til den børnegruppe, der ikke får gavn af specialundervisningsreformen.

Konsekvenserne er, at børnene er i stor risiko for at udvikle psykiatriske overbygninger til kerneudfordringen, uden specialistindsatser med autismespecifik læring.

Det betyder i mange tilfælde et dårligt liv, patient i psykiatrien og et stort støttebehov som voksne med afhængighed af offentlig forsørgelse.

I regeringens handicappolitiske redegørelse for 2018 er specifikt nævnt problemer med børn med autisme og skolevægring. Men at man ikke ved, hvad der skal gøres ved det.

Undervisningsminister har netop varslet et opgør med inklusionsreformen, der slog fejl.

Når det er muligt at forebygge med rettidige og rette indsatser, vil vi kraftigt opfordre til at gøre det rigtige første gang. Inddrage og lytte til autismeforeningen og eksperterne på området, at kommunen får det økonomiske råderum, der skal til for at genoprette et kuldsejlet projekt. At få alle mennesker til at passe i den samme kasse er ikke muligt, særligt når det omhandler autisme.

Publiceret 30 August 2019 15:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr