Jytte Høeg er ny kunstner i Gallery ArtTour. Privatfoto

Jytte Høeg er ny kunstner i Gallery ArtTour. Privatfoto

Ny kunstner med til julefernisering

Gallery ArtTour inviterer til fernisering, hvor gallierets nye kunstner også udstiller

kunst Gallery ArtTour i Slotsarkaderne afholder en fælles julefernisering lørdag 7. december kl. 11-15. Der vil denne dag være varm gløgg og julesmåkager. Kunstnerne har blandt andet lavet et stort julebord med julekunst og gaveideer.

Galleriet præsenterer også endnu en kunstner. 1. november blev Jytte Høeg nemlig fast tilknyttet galleriet og udstiller bronceskulpturer og lerfigurer. Jytte Høeg har en baggrund fra blandt andet Kunstakademiets Arkitektskole, Industriel Design og Billedskolen på Jagtvej.

Jytte Høeg laver Bronzeskulpturer efter Cire Perdue metoden, hvilket betyder ‘Tabt Voks’ og hentyder til den proces, hvormed hun laver sine skulpturer. Jytte modellerer typisk en del af skulpturen og sætter den så sammen med en eller anden form for natur materiale. På den måde opstår den sammensmeltning af kultur og natur, som findes i mange af hendes værker.

Galleriets øvrige kunstnere fremviser deres nyeste værker, glas og smykker.

Jytte Høeg laver Bronzeskulpturer efter Cire Perdue metoden, hvilket betyder ‘Tabt Voks'.

Jytte Høeg laver Bronzeskulpturer efter Cire Perdue metoden, hvilket betyder ‘Tabt Voks'.

Jytte Høeg udstiller bronzeskulpturer i galleriet i SlotsArkaderne.

Jytte Høeg udstiller bronzeskulpturer i galleriet i SlotsArkaderne.

Publiceret 30 November 2019 19:00