Journalist og radiovært Esben Kjær give sit bud på, hvordan man klarer kritiske livssituationer til højskoledage. Pressefoto

Journalist og radiovært Esben Kjær give sit bud på, hvordan man klarer kritiske livssituationer til højskoledage. Pressefoto

Journalist og radiovært til højskoledagen

Mød journalist og radiovært Esben Kjær til Hillerød Provstis årlige højskoledag

For tiende gang indbyder Hillerød Provsti til vinterens højskoledag, som denne gang bliver afholdt i Præstevang Kirke i Hillerød 1. februar klokken 9.30 til 17.

"Under hovedtemaet 'Livskriser' vil vi beskæftige os med, hvad der sker med os, når vi rammes af tvivl, tab og sorg og gennemgår kriser, hvor vores livsværdier og identitet vakler. Dagen vil sætte fokus på, hvordan vi kan leve med sorgen og måske vinde nye indsigter, som vi kan vokse med i kriserne," skriver Hillerød Provsti i en pressemeddelelse.

Mistede syvårig søn

Med udgangspunkt i sine to bøger ”Min usynlige søn” og ”Døden – en overlevelsesguide” vil journalist og radiovært Esben Kjær give sit bud på, hvordan vi kan navigere i de mest kritiske livssituationer. Selv har han oplevet at miste sin syvårige søn.

Livets store udfordringer er også omdrejningspunktet i meget litteratur og kunst. Forfatter og fortæller, cand. theol Doris Ottesen og forfatter, cand. theol og mag Birgitte Bech vil give hver deres bud på, hvordan forfattere og kunstnere har behandlet temaet i deres værker.

Tilmeldingsfrist for arrangementet er 17. januar 2020. Alle er velkommen.

Publiceret 30 November 2019 06:00