De Finurlige Spillemænd spiller i Nødebo

Fritid Fredag 29. november klokken 19 kommer De Finurlige Spillemænd forbi.

"Kom og vær med til en sjov og glad fællesaften med Nøddeknækkerne, der holder åbent hus i Forsamlingshuset Nødebo Kro den sidste fredag i måneden. I november får Nøddeknækkerne besøg af De Finurlige Spillemænd, som spiller op til folkedans fra klokken 20," skriver Nødebo Kro i en pressemeddelelse.

Den første time fra klokken 19 er der traditionelle nordiske fællesdanse og kredsdanse, hvor Nøddeknækkerne spiller til. Senere på aftenen slutter Nøddeknækkerne sig til De Finurlige Spillemænd, så det bliver et stort orkester.

Der er gratis adgang til musikken fra klokken 19, og man kan spille fra klokken 18.

Publiceret 22 November 2019 14:00