Disneyjazz for hele familien

Klaverfabrikken inviterer til familiekoncert med jazzkollektivet 'Hvem vil ikke gerne være kat'

Musik Elsker du disney? Kan du lide jazz? Eller vil du måske bare give dit barn en anderledes musikoplevelse? Så tag hele familien med til søndagskoncert 24. november klokken 14, når jazzkollektivet 'Hvem vil ikke gerne være kat' spiller disneysange i jazzversioner på Klaverfabrikken.

Jazzkollektivet ønsker at give den brede palet af disneysange et stænk af jazz, og koncerten markerer et nyt samarbejde mellem Jazzkollektivet og Klaverfabrikken om at lave unikke musikalske oplevelser i Nordsjælland. Jazzkollektivet er et fællesskab af unge jazztalenter fra norden og blev grundlagt i 2016 af pianist Frederik Flach.

Aftenens besætning er Marie Mørck (vokal), Hannes Bennich (sax), Asger Søgaard Hajslund (guitar), Martin Lund (bas) og lokale Rasmus Elhøj (trommer).

Billetter købes på Klaverfabrikken.dk.

Publiceret 17 November 2019 16:00