Kom med på tur i det ellers lukkede Strødamreservat. Arkivfoto

Kom med på tur i det ellers lukkede Strødamreservat. Arkivfoto

Kom på tur i det lukkede Strødam Reservat

Natur Så er der løvfaldstur til Strødam Reservatet 16. november klokken 9 til 11. Det er Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, der står for arrangementet.

"Strødam Reservatet ligger i den sydvestlige del af Grib Skov, lige vest for Gadevang. Det er et meget varieret naturområde med enge, søer og moser, og ikke mindst gammel løvskov, som har ligget næsten urørt hen i mere end 175 år. Reservatet har et rigt dyreliv blandt andet på grund af de mange hule og døende træer, der i normal skovdrift ville være blevet fældet, og på grund af naboskabet til Strødam Enge og Strødam Engsø," skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Interesserede mødes ved Strødam Laboratoriet på Gadevangsvej 109B klokken 9.

Publiceret 10 November 2019 17:00