20 børn og unge opfører forestilling bygget på Selma Lagerlöfs berømte fortælling 'Legenden om juleroserne' i Frederiksborg Slotskirke. Privatfoto

20 børn og unge opfører forestilling bygget på Selma Lagerlöfs berømte fortælling 'Legenden om juleroserne' i Frederiksborg Slotskirke. Privatfoto

Årets teaterforestilling i Frederiksborg Slotskirke har snart premiere

Børn og unge viser 'Legenden om juleroserne' i slotskirken

børn 20 børn og unge under ledelse af instruktør Lisbeth Tanghøj og Anne-Marie Hartoft har i efteråret haft travlt med prøverne på årets forestilling i Slotskirken, der bygger på Selma Lagerlöfs berømte fortælling 'Legenden om juleroserne'. Den handler om en røverfamilie, der efter møder med både landsbyfolk og munke får håbet tilbage og muligheden for et nyt liv. Der bliver talt, sunget og danset i forestillingen, der varer en time.

Kostumerne er syet af en gruppe frivillige entusiaster under ledelse af Birgit Rømer.

Stolene er vendt om i Slotskirken, så der er skabt plads til en scene i midten med plads til 80 tilskuere per forestilling.

Der er premiere fredag 22. november kl. 19, og så er der to forestillinger lørdag 23. november kl. 15 og kl. 17.

Man kan reservere billetter hos Anne-Marie Hartoft på anmh@km.dk eller tlf. 23 24 13 20.

Billetter koster 50 kr. og betales ved indgangen. Forestillingen er ikke egnet til helt små børn.

Publiceret 05 November 2019 16:00