Frederiksborg Slot med et udvalg af portrætfotografier ved den danske fotograf Lars Schwander, blandt andre af Björk. Foto: Lars Schwander

Frederiksborg Slot med et udvalg af portrætfotografier ved den danske fotograf Lars Schwander, blandt andre af Björk. Foto: Lars Schwander

Dansk portrætfotograf udstiller kendte ansigter

Oplev fotograf Lars Schwanders portrætter på Frederiksborg Slot fra 25. oktober

Fredag 25. oktober åbner en ny fotoudstilling på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot med et udvalg af portrætfotografier ved den danske fotograf Lars Schwander. Blandt de udstillede værker vil der være en række kendte ansigter heriblandt Michael Strunge, Björk og mange flere.

Lars Schwander har i mere end fire årtier fotograferet fremtrædende personligheder fra den danske og internationale kultur- og kunstscene. Schwander har igennem årene udstillet sine egne værker i både ind- og udland, men også medvirket til at arrangere mange udstillinger.

Også Jacob Holdt har fotograf Lars Schwander potrætteret. Foto: Lars Schwander

Også Jacob Holdt har fotograf Lars Schwander potrætteret. Foto: Lars Schwander

Ud over sit virke som fotograf har han skrevet flere bøger og artikler om fotografi. Igennem sin lange karriere har Schwander været ansat ved Brandts, Det Kongelige Bibliotek og på Louisiana.

Han er derudover grundlæggeren af Fotografisk Center, hvis formål er at udstille og informere om fotografi. Her var han direktør i 15 år.

Udstillingen skildrer en række af Lars Schwanders bedste portrætter fra 1974 til i dag.

Bygget kronologisk op

På udstillingen, der er bygget kronologisk op, følger man hans udvikling fra det første kunstnerportræt af Cornelis Vreeswijk fra 1974 til Sidegaden med Michael Strunge i 1981, punk- og indiebevægelsen op gennem 1980'erne. Vi følger Leonard Cohen og unge filmfolk i London til en lang række af danske og udenlandske kunstnere, fotografer, forfattere m.m.

Helmut Newton, Duane Michals, Yoko Ono og Cindy Sherman er også blevet portrætteret gennem de samme linser.

Flere af billederne er taget for nylig med henblik på netop nærværende udstilling.

Digter Michael Strunge har fotograf Lars Schwander taget dette portræt af. Foto: Lars Schwander

Digter Michael Strunge har fotograf Lars Schwander taget dette portræt af. Foto: Lars Schwander

Lars Schwander er af den overbevisning, at der går en lige linje fra de tidligste til de seneste portrætter. Alle fotograferet nøgternt og uden forstillelser. Uden så megen iscenesættelse, men ofte med et skær af drømme og romantiske blikke.

I hans optik er et billede ikke bare et billede, et portræt ikke bare et portræt, men en projicering af fotografens egen forestillinger om livet og skønheden.

Schwander har sjældent taget billeder på bestilling. Alle portrætter er taget, fordi han har sympati for sine 'modeller', fordi han kan lide dem og fordi han er nysgerrig efter at afsøge hver enkelt personlighed.

Udstillingen kan ses til 31. december.

jesl

Publiceret 21 October 2019 06:00