Anna Winum Juul med sit satiriske alter ego Veronika Katinka gæster Grundtvigs Højskole. Pressefoto: Fryd Frydendahl

Anna Winum Juul med sit satiriske alter ego Veronika Katinka gæster Grundtvigs Højskole. Pressefoto: Fryd Frydendahl

Mød kvinden bag Veronika Katinka

Anna Winum Juul fra Den Korte Radioavis gæster Grundtvigs Højskole

forfatter Anna Winum Juul er elev på Filmskolen, medskribent på Radio24syv’s satireprogram, Den Korte Radioavis, og måske i virkeligheden mest kendt som sit satiriske alter ego Veronika Katinka – den unge forfatterspire, der er dementeret fra Vallekilde Højskole og debuteret med digtromanen “Jeg bruger min krop som et møbel”. Men tirsdag 22. oktober kommer hun til Grundtvigs Højskole i skikkelse af sit eget jeg.

Dette jeg – altså Anna Winum Juul – er af Politiken udnævnt til at være “sin generations deprimerende stemme”. For selv om Anna Winum Juul gennem sit arbejde ofte er dybt satirisk over for alt lige fra kropsfacisme til kønsneutralitet og kulturel appropriation, skal man ikke tage fejl af, at der altid ligger en skjult alvor bag. En alvor, der bunder i en lang, hård kamp med psykiske lidelser og tankemylder, som Anna ikke er bange for at stå ved og aktivt bruger i sine foredrag.

Det foregår på Grundtvigs Højskole 22. oktober klokken 19.30. Entréprisen inkluderer kaffe og kage og er gratis for alle under 30 år.

Publiceret 19 October 2019 07:00