Oldtidens ansigt på maskeværkstedet

Lav en maske fra oldtiden i Elværket

Efterårsferie Arkæologerne på Museum Nordsjælland inviterer til spændende aktiviteter i efterårsferien.

I Elværket på Frederiksgade 9 kan man i det historisk værksted lave masker fra oldtiden. Uhyggelige, mærkelige, sjove - der er mange forskellige masker og ansigter på oldtidens smykker og amuletter. Mange af dem viser guderne i forskellige oldtidsperioder, andre ved man ikke hvad forestiller. Maskeværkstedet har åbent mandag - fredag kl. 11-15.

Masken kan man f.eks. bruge til Halloween, når Elværket åbner den nye udstilling 'Grumme Skæbner' torsdag 31. oktober. Det bliver i øvrigt en dag med uhyggeligt indhold.

Værkstedsdagen er både for børn, unge og voksne - eneste forudsætning er, at man har lyst til at være med. Man skal minimum være fire år for at kunne deltage. Børn under 12 år skal være sammen med en voksen. Det er en god ide at tage noget tøj på, som kan tåle lidt maling.

For at få dækket materialerne, opkræves et mindre gebyr for at deltage i det historiske værksted. Man kan betale med kontanter eller mobilepay. Man skal ikke booke tid, men blot møde op. Museet giver en kop kaffe til de medfølgende voksne.

CV

Elværket. Pressefoto

Elværket. Pressefoto

Publiceret 07 October 2019 05:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr