Tegneserietegner Jan Kjær, der står bag 'Nomerne', gæster Hillerød Bibliotek.

Tegneserietegner Jan Kjær, der står bag 'Nomerne', gæster Hillerød Bibliotek.

Efterårsferie: Lav et familietræ og kom på biblioteket i nattøj

Hillerød Bibliotekerne igen klar med aktiviteter i efterårsferien

Der er masser af aktiviteter for børn og barnlige sjæle på Hillerød Bibliotekerne i efterårsferien

Mandag 14. oktober får man blandt andet besøg af tegneserietegner Jan Kjær, der står bag 'Nomerne'. Her kan børn få lov til at lære at tegne deres egne 'nomer' sammen med Jan Kjær, og måske kommer en af dem endda med i hans nye bog.

Kl. 10.30-11.30 er det de 4-8-årige, der kan opfinde uhyggelige monstre, og kl. 13-15 deler Jan Kjær ud af sine erfaringer med at tegne og fortælle for de 10-14-årige.

Der er mulighed for at komme til højtlæsning i nattøj på biblioteket. Pressefoto

Der er mulighed for at komme til højtlæsning i nattøj på biblioteket. Pressefoto

Tirsdag 15. oktober kl. 10.30 har man chancen for sammen med en voksen at se nærmere på sin familie.

Til arrangementet 'Jeg er slægtsforsker' skal man lave et familietræ og høre om, hvordan man levede i gamle dage. Medbring oplysninger om familiemedlemmer, og hvornår og hvor er de født, og meget gerne fotografier. Der skal tegnes og fortælles med hjælp fra de frivillige fra Bibliotekets Slægtsforsknings Café.

Lad bamsen overnatte

17. oktober kl. 18.15 er der anderledes ulvetime med højtlæsning, musik og sang, og de børn, der har lyst, kan lade deres bamse overnatte i børnebiblioteket. Kom gerne i nattøj, så er du klar til at putte, når du kommer hjem, lyder opfordringen fra biblioteket.

Perle-workshop

Når man henter sin bamse, kan man være med til Erleperle-Workshop. Her vil Ingeborg, der er bibliotekar, tegner og grafiker hjælpe børnene med at folde perlelysten ud. Man kan slippe fantasien løs i motiverne eller benytte sig af bibliotekets forskellige mønstre til at lægge under pladerne. De mindste skal have en voksen med.

Onsdag 16. oktober kl. 13-15.30 dykker man i en ny workshop mere ned i mulighederne i Bloxels. Man arbejder i grupper, hvor man får stillet en opgave, som skal løses i fællesskab. Det vil være en fordel, hvis man har deltaget i den første Bloxels workshop.

Der vil være kaffebar til forældrene som kan kigge med, mens børnene arbejder. Bibliotekerne stiller Ipad og Bloxelsplader til rådighed.

Gratis deltagelse

Arrangementerne er gratis. Tilmelding i børnebiblioteket.

jesl

Mandag 14. oktober kan man tegne Nomer med Jan Kjær. Pressefoto

Mandag 14. oktober kan man tegne Nomer med Jan Kjær. Pressefoto Photographer Hanne Paludan Krist

Publiceret 07 October 2019 05:00