Mercedes C-Klasse er rykket til tops som den mest solgte firmabil i første halvår af 2019. Foto: Kenneth Nguyen

Mercedes C-Klasse er rykket til tops som den mest solgte firmabil i første halvår af 2019. Foto: Kenneth Nguyen

Merecedes C-klasse i spidsen for firmabilerne

Den populære Mercedes C-Klasse overhaler marginalt VW Passat som den mest efterspurgte firmabil i første halvår

Af
Jens Overgaard

salgsliste Der er masser af stjerner og VW-logoer i fronten på de danske firmabiler.

De to tyske mærker sidder nemlig tungt på markedet. Det viser en opgørelse fra De Danske Bilimportører over de mest erhvervsleasede biler i de større klasser for 1. halvår af 2019.

Hvis vi ser på de største såkaldte C-og D-segmenter, indtager Mercedes C-Klasse førstepladsen med 1.244 biler og overhaler dermed bestselleren VW Passat, som var nummer et i fjor, men i første halvdel af 2019 lå på 1.055 biler, efterfulgt af direktørmodellen Mercedes E-Klasse med 888 biler. Inden for de helt klassiske firmabiler ser vi også den nye Volvo V60, som blev Årets firmabil2019, rykke voldsomt frem og lande højt i feltet fulgt af BMW 3/ 4-serierne og Audi A4/ A5.

Mercedes' tunge tilstedeværelse fortsætter en linje fra de foregående år, hvor stjernemærket med en pågående prispolitik er kommet i front.

Godt hjulpet af et facelift af C-Klassen sidste efterår.

I forvejen har premium-modeller som netop Mercedes C-Klasse, Audi A4 og BMW 3-serie ligget i toppen af salgslisterne.

Alle har nemlig stationcar-modeller med udstyrspakker, automatgear og dieselmotorer på 150-190 hk i den mest populære prisklasse med beskatningsværdier omkring 350.000-400.000 kr.

Her ligger Mercedes i den dyreste ende. Men på bundlinjen er den kun lidt dyrere for firmabilisten.

Mange fordele

Den underliggende tendens er klar, lyder det fra Kasper Andersen, der er chef for det direkte salg hos Nordania Leasing.

"Det skal være mere lækre biler, og hvis man kan få en Mercedes frem for en Passat, så tager mange en Mercedes. Men hvis plads vægter, er Passaten en større og mere rummelig bil end Mercedes C-Klasse," siger Kasper Andersen.

Branchens folk forudser, at det fortsat vil være de nævnte modeller, som kæmper om førstepladsen, selv om der er mange klare nyheder som de to stationcars BMW 3-serie Touring, Peugeot 508 SW og den nye Audi A4.

Det gælder også Michael Olsen, som er direktør for Leaseplan.

"Mercedes har en komplet indstigningsmodel og et højt udstyrsniveau. Passat er den konservative, den er rummelig, veludstyret og tro mod kvaliteten, og "carport-effekten" er bedre end ved f.eks. konkurrenter som Ford Mondeo, Opel Insignia og Peugeot 508," siger Michael Olsen.

FAKTA

TOP-20

Erhvervsleasede biler i D- og E-segmentet jan.-juni 2019

1. MB C-Klasse 1.244. 2. VW Passat 1.055. 3. Audi A6 984. 4. MB E-Klasse 888. 5. Audi A4/ A5 883. 6. Volvo V60 809. 7. BMW 3/ 4-serie 644. 8. Skoda Superb 390. 9. Ford Mondeo 333. 10. Mercedes CLA 249. 11. VW Arteon 191. 12. Mazda 6 147. 13. Peugeot 508 100. 14. Opel Insignia 89. 15. Toyota Avensis 7. 16. Hyundai i40. 17. Kia Optima 50. 18. Hyundai Ioniq 42. 19. Renault Talisman 30. 20. Alfa Romeo Giulia 29.

Kilde: De Danske Bilimportører

Publiceret 24 September 2019 10:33

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr