Hillerød Kommune vil gerne lukke Bandidos’ rockerborg på Industrivænget, men bandepakken er ikke til hjælp. Arkivfoto

Hillerød Kommune vil gerne lukke Bandidos’ rockerborg på Industrivænget, men bandepakken er ikke til hjælp. Arkivfoto

Hillerød i opråb til minister:

Vi kan ikke lukke rockerborg med bandepakken

Med bandepakken kan en kommune ikke lukke rockerborge, og det vil vi gøre justitsministeren opmærksom på, skriver Hillerød Kommune i et brev til Søren Pape

Hillerød Kommune vil gerne lukke den rockerborg, Bandidos har i Hillerød i industrikvarteret. Men det kan kommunen ikke med den lov, som ellers er lavet for at komme af med rockerborge.

Det siger formanden for det særlige udvalg, der er nedsat for at bekæmpe rocker og bandekriminalitet, i Hillerød, Jamil Cheheibar (S).

“Det vil vi gerne have justitsministeren til at se på,” siger Jamil Cheheibar om bandepakke III, som ellers skulle gøre det nemmere for kommunerne at lukke rockerborge eller samlingssteder for bander.

Fik du læst: Politiets hundeafdeling flytter fra Hillerød

Væsentlig ulempe

Problemet er, at for at kommunen kan lukke et samlingssted, skal der være ”væsentlig ulempe og utryghed” i området. Men hvad betyder det? Hvor mange skal være utrygge, og hvor utrygge skal de være, spørger kommunen.

Hverken Hillerød Kommune eller Nordsjællands Politi har modtaget henvendelser fra beboere i industriområdet om, at de er utrygge, men om det skyldes, at de ikke føler sig utrygge, eller om de ikke tør henvende sig til myndighederne af frygt for repressalier, er der ingen, der ved, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Skrevet til Pape

Politikerne vil dog under alle omstændigheder gerne have rockerborgen lukket, og derfor har politikerne med borgmester Kirsten Jensen i spidsen skrevet til Søren Pape.

”Selvom en rockerborg ikke behøver at være til direkte fare for de få borgere, der bor i området, synes vi ikke, den skal være der, og vi vil gerne have den lukket. Det er også meningen med bandepakken, at vi kan lukke samlingssteder, hvor der kan foregå ting, vi ikke ønsker. Det har vi skrevet om i brevet,” siger Jamil Cheheibar i pressemeddelelsen.

Kommunen har også skrevet til justisministeren, at det er kommunens opfattelse, at Planloven ikke er til hjælp, når kommunen ønsker at fjerne en rockerborg:

“Fordi Planloven ikke åbner mulighed for direkte forbud mod etablering, men alene kan bestemme udseende, hegn, skilte og så videre. Det håber vi, at ministeren vil kigge på,” siger Jamil Cheheibar. Mdt

Publiceret 01 February 2018 14:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr