En kvinde og hendes mand oplevede, at en ung mand lyste ind af vinduet på deres bolig. Arkivfoto

En kvinde og hendes mand oplevede, at en ung mand lyste ind af vinduet på deres bolig. Arkivfoto haoka - stock.adobe.com

Mulig indbrudstyv lyste ind af vinduet

Politi og politihund ledte efter mand, der havde lyst ind af et vindue på Nattergalevej

indbrud Politiet ledte mandag 11. november omkring klokken 17.45 efter en mulig indbrudstyv på Nattergalevej i Ullerød.

Det var en 74-årig kvindelig beboer og hendes mand, som forinden havde oplevet, at der blev lyst ind gennem vinduet i deres bolig. Kvinden åbnede havedøren og råbte op, og en ung mand løb fra deres have og ud på gaden, hvorfra han forsvandt i ukendt retning, oplyser Nordsjællands Politi.

Politipatruljen kørte med en hund til stedet, men det var ikke muligt at finde den unge mand, oplyser politiet.

Mdt

Publiceret 12 November 2019 11:30