36-årig mand blev dømt for at køre bil med amfetamin i blodet og at køre alt for stærkt. Arkivfoto

36-årig mand blev dømt for at køre bil med amfetamin i blodet og at køre alt for stærkt. Arkivfoto doidam10 - stock.adobe.com

Bilist kørte med amfetamin i blodet

Bilist snuppet med amfetamin i blodet i Hillerød

Af
Mette Dolmer Thygesen

Retten En 36-årig mand skal betale 37.000 kroner i bøde og mister sit kørekort i seks et halvt år, efter han er blevet snuppet i adskillige trafikforseelser. Han fik sin dom forleden i Retten i Hillerød.

Manden er flere gange blevet snuppet i at køre bil, selvom han ikke har kørekort. Men derudover blev han tilbage i juni 2017 snuppet af politiet, da han kørte bil med amfetamin i blodet, står der i dommen. Det skete i Slangerupgade i Hillerød klokken 20.50 20. juni 2017. Her fik politiet taget en blodprøve, som senere fastslog, hvor meget af stoffet manden havde i blodet – og det var 0,20 mg/kg.

Manden blev desuden i tidligere samme dag opdaget i at køre mindst 96 kilometer i timen på en vej i Brønshøj, hvor man højest må køre 50 kilometer i timen. Det blev målt ved en AKT-måling, hvor der også blev taget et foto af manden.

Udover bøden og det mistede kørekort er manden dømt til at betale sagens omkostninger.

Publiceret 18 October 2019 06:00