En 60-årig kvinde og en 36-årig mand - begge fra Frederiksværk - havde tilsyneladende gang i en voldsom diskussion efter et mindre trafikuheld onsdag morgen. Arkivfoto

En 60-årig kvinde og en 36-årig mand - begge fra Frederiksværk - havde tilsyneladende gang i en voldsom diskussion efter et mindre trafikuheld onsdag morgen. Arkivfoto

Gemytterne gik højt efter færdselsuheld

Politiet fik onsdag morgen en melding om, at to personer var oppe at toppes efter et færdselsuheld ved 7-tiden.

Politiet valgte derfor at sende en patrulje af sted, og betjentene kunne konstatere, at der var tale om en 60-årig kvinde fra Frederiksværk, der havde påkørt en bil bagfra, der blev ført af en 36-årig mand ligeledes fra Frederiksværk, mens de var kørt i østlig retning på Istedrødvejen, skriver Nordsjællands Politi i sin elektroniske døgnrapport.

Ingen af parterne ønskede dog at anmelde noget, og da det ikke kunne fastslås, hvad der var hændt imellem personerne på stedet, og om de havde været oppe at toppes, kørte patruljen videre, efter der var skrevet rapport om færdselsuheldet, og gemytterne var dæmpet.

mw

Publiceret 17 October 2019 11:29