En 22-årig bilist - der ikke har noget kørekort - forsøgte at stikke af fra politiet onsdag aften. Arkivfoto

En 22-årig bilist - der ikke har noget kørekort - forsøgte at stikke af fra politiet onsdag aften. Arkivfoto

22-årig bilist uden kørekort stak af

En 22-årig mand stak onsdag aften af, da han blev standset af politiet.

Episoden udspillede sig på Petersborgvej i Hillerød omkring klokken 21.30, da en af politiets patruljer vinkede den 22-årige mand ind til siden. Men den unge mand tog altså flugten til fods, skriver Nordsjællands Politi i sin elektroniske døgnrapport.

Politiet fandt dog hurtigt - på baggrund af bilens registreringsnummer - frem til en adresse i nærheden, som betjentene kørte til. Og det skulle vise sig at være en rigtig god ide. For kort efter dukkede den 22-årige mand op på adressen, og han erkendte, at det var ham, der havde ført køretøjet, selv om han er idømt et kørselsforbud - hvilket altså også var årsagen til, at han løb fra stedet.

Den 22-årige mand blev sigtet for at have sat sig bag rattet, selv om han ikke havde retten til at føre bil.

mw

Publiceret 17 October 2019 14:00