Ifølge statistikken for Nordsjællands politikreds sker der flest indbrud i årets mørke måneder, og tallene viser samtidig, at størstedelen af indbruddene sker allerede mellem klokken 15-21. Temafoto

Ifølge statistikken for Nordsjællands politikreds sker der flest indbrud i årets mørke måneder, og tallene viser samtidig, at størstedelen af indbruddene sker allerede mellem klokken 15-21. Temafoto

Nordsjællands Politi: Lad lyset brænde i de mørke måneder

Det kan være med til at holde indbrudstyven væk, lyder det fra politiet

Statistisk set plejer efterårets begyndelse og de færre timer med dagslys at betyde, at der sker en stigning i antallet af indbrud, og Nordsjællands Politi går derfor nu ud med en klar opfordring til borgerne: Sørg for, at der er lys i hjemmet, når boligen står tom – også i de tidlige eftermiddags- og aftentimer.

"Indbrudstyve går typisk efter boliger, hvor der ikke er nogen hjemme, da det mindsker deres risiko for at blive opdaget på fersk gerning, og intet signalerer, at en bolig står tom, som et mørklagt hus, når det samtidig er mørkt udenfor. Mit råd nummer ét for at holde indbrudstyvene væk er derfor at have tændt lys i sin bolig allerede fra sidst på eftermiddagen, hvis man ikke er hjemme," siger politiinspektør Carsten Spliid fra Nordsjællands Politi.

Flest indbrud mellem kl. 15-21

Ifølge statistikken for Nordsjællands politikreds sker der altså flest indbrud i årets mørke måneder, og tallene viser samtidig, at størstedelen af indbruddene sker allerede mellem klokken 15-21.

"De fleste tror formentlig, at indbrud oftest sker om natten, men det er altså ikke tilfældet i vinterhalvåret. Derfor er det en god idé enten at sætte tænd/sluk-ure til lamperne og få dem til at tænde automatisk eller simpelthen lade nogle af lamperne stå tændte i løbet af dagen, hvis man forventer at komme hjem senere end klokken 15," siger Carsten Spliid og fortsætter:

"Når jeg går en aftentur i mit nabolag, kan jeg med det blotte øje se, at mange ikke bruger et af de nemmeste og billigste værn mod indbrud, nemlig tændt lys i boligen, og det ærgrer mig, for belysning er et effektivt middel til at holde indbrudstyvene væk. Det er ikke for at lægge ansvaret for indbrud over på lovlydige borgere, for det er selvfølgelig indbrudstyvene, der er skurkene i det her, men når man med simple midler kan gøre arbejdsbetingelserne for indbrudstyvene dårligere, kan man jo lige så godt tage midlerne i brug."

Sådan kan du sikre dit hjem mod indbrud

  • Sørg for, at der er lys i hjemmet, når du ikke er hjemme
  • Husk at lukke og låse døre og vinduer grundigt
  • Sørg for, at værdifulde ting ikke kan ses udefra og gem gerne genstandene kreative steder
  • Hav udendørsbelysning, fx med sensorer
  • Gør døre og vinduer svære at bryde op
  • Lad ikke haveredskaber ligge fremme, lås skuret, og lås stigen fast. Mange indbrudstyve medbringer ikke værktøj, men finder det på gerningsstedet
  • Tilmeld dig Nabohjælp
  • Ring 114, hvis du ser noget mistænkeligt
  • Ring 112, hvis du ser et igangværende indbrud

Læs flere gode råd på www.botrygt.dk

Publiceret 23 September 2019 07:00

Tjener Boldt på besøg i Alsønderup

Foredrag Skuespiller Per Pallesen kommer på besøg i Kulsviergården i Alsønderup og holder foredrag om et langt liv i dansk revy og teater. Det er Lanbosenior Nordsjælland, der arrangerer foredraget i Kulsviergården, hvor alle er velkomne. hvor der også serveres kaffe og kage.

Lokale unge med i familiemusical

Per Pallesen er kendt for en lang række roller ikke mindst på revyscenen og i TV. Man behøver blot sige ”osse li’e på en studs” og ”Yes my boys”, så husker de fleste danskere Per Pallesen som Mathiesen i et forrygende samspil med Tommy Kenter.

Festskrift skildrer 50 år med Alsønderup Fester

Også i rollen i Matador som tjener på Jernbanerestauranten, Severin Boldt husker mange Per Pallesen. Desuden har han været instruktør i flere revyer og på teatret.

Det foregår torsdag 31. oktober kl. 13.30.

CV

Se billederne: Alsønderup festede trods halvskidt vejr