En motorcykelbetjent standsede en bilist, som lavede en uvending på Hillerødmotorvejens Forlængelse under en ulykke i maj sidste år. Arkivfoto

En motorcykelbetjent standsede en bilist, som lavede en uvending på Hillerødmotorvejens Forlængelse under en ulykke i maj sidste år. Arkivfoto

Kvindelig bilist fik bøde for at vende bilen ved trafikulykke-kø

Vendte bilen hen over fuldt optrukne spærrelinjer

Retten En række bilister vendte deres biler og kørte over fuldt optrukne spærrelinjer på Hillerødmotorvejens Forlængelse, da der i maj sidste år var en ulykke, som spærrede vejen. En af dem, en 56-årig kvinde, var forleden for Retten i Hillerød, hvor hun blev dømt for sin overtrædelse.

Ifølge dombogen kørte kvinden i sin bil 30. maj omkring klokken 15.21 i sydlig retning på Hillerødmotorvejen ved broen til Isterødvejen. Da så hun en ulykke forude og holdt stille i trafikken på motorvejsforlængelsen. Hun valgte så at vende sin bil hen over de fuldt optrukne spærrelinjer og køre væk fra ulykkesstedet i den modsatte side af vejen. Ifølge hendes udsagn i retten var der ligeledes 5-7 andre bilister, som gjorde det samme som hende, men kun hun blev stoppet af en motorcykelbetjent, står der i hendes forklaring i dombogen.

Kvinden er ikke tidligere straffet, og retten lod hende 13. marts slippe med en bøde på 3.500 kroner. Hun skal desuden betale sagens omkostninger, står der i dombogen.

Mdt

Publiceret 05 April 2019 16:30