Arkivfoto: Claus Beyer
Arkivfoto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Xtreme Mandehørm: Klar til endnu en beskidt manddomsprøve

På lørdag 15. oktober går startskuddet til endnu en omgang Xtreme Mandehørm i Hillerød - et løb som nogle kalder den ultimative manddomsprøve og andre et mudderløb for drengerøve

Af Claus Beyer

Årets Xtreme Mandehørm byder på 8 eller 12 kilometer løb i varieret og kuperet skovterræn og der venter den mange deltagere en udfordrende, våd, tung og afvekslende rute. Den lange 'originale' rute på 12 kilometer byder på + 65 forhindringer og traditionen tro en masse god mudder.

Deltagerne deles op i 10 til 12 startsgrupper og de sendes af sted med cirka 10 minutter mellemrum. De første løbere sendes ud klokken 12 få minutter fra Hillerød Stadion.

På stævnepladsen (målet) på Hillerød Stadion og ved sekretariatet i festteltet, kan tilskuere få oplyst hotspots til udvalgte forhindringer, som er sjove at se blive passeret. På stadion er der er også mulighed for at opleve løberne forcere de sidst forhindringer inden mål og heppe på de seje mænd.

Du kan nå at komme med

I år er der tilmeldt godt 1200 friske mænd til det beskidte løb, hvilket er cirka 1600 færre deltagere end da løbet stoppede i Fredensborg.

”Da løbet var i Fredensborg, der var der slet ikke så mange løb af denne slags. Med det store udbud der er af trailløb/OCR i dag, så bliver det sværere at holde deltager antallet oppe. Men derfor er der alligevel lagt op til en stor fest på Hillerød Stadion på lørdag.”

Man kan stadig nå at få billetter til Xtreme Mandehørm i Hillerød. Tilmeldingsfristen er 12. oktober og sker via www.sportstiming.dk. Læs mere om løbet på www.mandehorm.dk

 

Afterparty

Tradition tro så holdes der efter løbet et stort afterparty, hvor deltagere i det store festtelt kan nyde en lækker grillbuffet med masser af kød og tilbehør. Der er vil være solid rock på scenen og så selvfølgelig bierfest musik, Heidi-piger, konkurrencer, underholdning, lodtrækningspræmier og overrækkelse af præmier til vindere og bedst udklædte deltager.

Publiceret: 10. Oktober 2016 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere