Dresserede katte optræder i Cirkus Baldoni i år.
Dresserede katte optræder i Cirkus Baldoni i år.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vind billetter til Cirkus Baldoni

Cirkusteltet slås op på dyrskuepladsen i Hillerød

Foråret er kommet, og dermed skydes også cirkussæsonen i gang.

Torsdag 30. marts kl. 17 og lørdag 1. april kl. 15 inviterer Cirkus Baldoni til forestilling i teltet på dyrskuepladsen ved Hillerød Camping.

Sæsonen er cirkussets nummer 15, og her præsenteres artister fra hele Europa.

Publikum møder blandt andre trampolinartisten Mr. Jumping og fire akrobater, der bygger menneskelige pyramider, fra Mombasa i Kenya. Cirkusprinsessen Miss Maria optræder højt oppe under cirkuskuplen, og klovnen Danilo ledsages af Eddie, der spiller på stort set alle blæseinstrumenter. Fatime optræder med sine dresserede katte, og cirkusdirektør René Baldoni præsenterer det hele med sin følgesvend løven Leonardo.

Reserver, køb billetter og læs mere på www.baldoni.dk eller på ebillet.dk. Det er også muligt at reservere billetter på telefon 20866010 hverdage ml. 9-14 samt på cirkuspladsen fra en time før forestillingen.

Vind billetter

Hillerød Posten udlover atter billetter til forestillingerne. Førstepræmien er fire billetter til 1. plads samt et billede med vinderen og løven Leonardo. Derudover kan otte læsere hver vinde to billetter til 2. plads.

For at deltage skal du skrive en mail til konkurrence@hip.dk, mærket 'cirkus', senest 23. marts, hvor du svarer på følgende spørgsmål: Hvad hedder Cirkus Baldonis direktør?

Du skal skrive dit navn, din adresse og dit telefonnummer i mailen. Vinderne får svar per mail.

Held og lykke!

Cirkusprinsessen Miss Maria svinger sig under cirkuskuplen.
Cirkusprinsessen Miss Maria svinger sig under cirkuskuplen.
Publiceret: 18. Marts 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere