Nævningesagen om drabet på Mads Skjoldsøge var en af de seks nævningesager, som Retten i Hillerød havde travlt med sidste år. Arkivfoto
Nævningesagen om drabet på Mads Skjoldsøge var en af de seks nævningesager, som Retten i Hillerød havde travlt med sidste år. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Usædvanligt travlt år i retten

I 2016 behandlede Retten i Hillerød mange flere af de omfattende nævningesager end normalt. Antallet af straffesager var generelt højere

Der var ekstraordinært mange straffesager at behandle sidste år i byretten i Hillerød.

Her bød 2016 på både et stigende antal domsmandssager, straffesager uden domsmænd og de helt særlige nævningsager, som retten normalt kun har 1-2 af om året. 2016 bød på hele seks af slagsen.

Færre anklagede ønsker til gengæld at tilstå, viser statistikken, for antallet af tilståelsessager er faldet fra 280 i 2014 til 252 sidste år.

“Antallet af straffesager er forøget med omkring 10 procent. Vi har aldrig haft så mange før. Vi har heller aldrig haft så mange domsmandssager før,” siger retspræsident i Hillerød Bjarne Bjørnskov Jensen.

Mere efterforskning

Han kan ikke forklare, hvorfor der netop sidste år var så stort et antal straffesager:

“Noget tyder på, at det har med politiets efterforskning at gøre - at der er en større aktivitet. Samtidig har der for eksempel været stor fokus på indbrud i vores område, og den markante ændring kan skyldes, at politiet opklarer væsentligt flere forbrydelser end tidligere. Men de helt store, grove sager er det jo tilfældigt, hvornår sker,” siger han.

Retten i Hillerød afsluttede i 2016 et større antal straffesager end tidligere, nemlig i alt 6.263. Arkivfoto
Retten i Hillerød afsluttede i 2016 et større antal straffesager end tidligere, nemlig i alt 6.263. Arkivfoto

Drab og misbrug af datter

Nævningesagerne gælder grove sager, for eksempel drab og drabsforsøg, hvor der er påstand om fængsel i mere end fire år, og hvor den tiltalte nægter sig skyldig. Her havde retten altså travlt i 2016, hvor blandt andet sagen om knivdrabet på den 16-årige handelsskoleelev Mads Skjoldsøge var for retten. Derudover behandlede nævningene bl.a. sager om et drabsforsøg i Center Sandholm, en mands grove vold mod sin samlever og en mands misbrug og voldtægt af sin steddatter.

“Der har været flere alvorlige sager i vores område sidste år, for de sidste syv-otte år har antallet af nævningesager ligget på en-to om året. Men det er ret tilfældigt, for kriminaliteten i Danmark har aldrig været så lav som nu, og antallet af for eksempel drab har tidligere ligget væsentligt højere,” siger retspræsidenten.

I år tyder det på, at Retten i Hillerød igen får et normalt antal nævningesager. En sag om trussel mod en ekskæreste i Frederiksværk blev behandlet her i februar. Men ellers er der ikke programsat store nævningesager endnu.

Retten i Hillerød

Nævningesager: Seks i 2016. To i 2015. En i 2014.

Domsmandssager: 372 i 2016. 345 i 2015. 357 i 2014.

Straffesager uden domsmænd: 3.934 i 2016. 3.602 i 2015. 3.569 i 2014.

Tilståelsessager: 252 i 2016. 271 i 2015. 280 i 2014.

Afsluttede straffesager i alt: 6.263 i 2016. 5.560 i 2015.

Den markante ændring kan skyldes, at politiet opklarer væsentligt flere forbrydelser end tidligere.

Bjarne Bjørnskov Jensen

Publiceret: 03. April 2017 15:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt