Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Udenlandsk voldtægtsmand til 19-årigt offer: "Tag det roligt og slap af"

 

En 19-årig kvinde kan takke et tilfældigt par for, at hun ikke blev offer for en fuldbyrdet voldtægt midt i Hillerød natten til lørdag. Det skriver sn.dk.

Den 19-årige var på vej hjem efter en gymnasiefest, da hun på Slangerupgade omkring klokken 01 blev grebet bagfra af en mand med sort hue og hættetrøje, som truede hende med kniv og på gebrokkent engelsk forklarede, at det var en voldtægt, men at hun blot skulle "tage det roligt og slappe af".

LÆS OGSÅ: Irakisk mand voldtog 15-årig pige to gange samme aften - slipper for udvisning

Manden kastede kvinden til jorden og begyndte af flå tøjet af hende, da et par heldigvis kommer gående. Først forsøgte voldtægtsmanden at forklare, at han kendte den 19-årige, men da vidnerne så hans kniv og begyndte at kontakte politiet, stak han af, skriver sn.dk.

Det lykkedes en politipatrulje at anholde manden, som stadig var i besiddelse af kniven, kort efter. Gerningsmanden er en 28-årig iraker, oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi, Erik Skriver.

Publiceret: 26. November 2017 11:58
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt