

Tre indbrud i butikker i nat
Det er gået ud over Netto på Frejasvej og to butikker på Slotsgade
Natten til onsdag har indbrudstyve slået til mod tre butikker i Hillerød.
Kl. 02.29 gik det ud over Netto på Frejasvej, hvor der var indbrud i et udendørs lager. Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over, hvad der måtte være stjålet.
Fik du læst: De skriger, de larmer, og de skider - men nu må de snart skydes
Kl. 04.28 blev en dør sparket ind hos Boutique Munck i Slotsgade. Her er der heller ikke på nuværende tidspunkt overblik over, hvad gerningsmændene måtte have fjernet.
Blot to minutter senere - kl. 04.30 - blev en rude knust med en brosten hos Gamestop i Slotsgade. Her løb tyvene med byttepenge.
Hos Nordsjællands Politi vil man meget gerne høre fra alle, der har set eller hørt noget, der kan have forbindelse til de tre indbrud.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra
Hillerød Posten


