Det er området omkring hospitalet, som analysen fokuserer på. Foto fra analysen
Det er området omkring hospitalet, som analysen fokuserer på. Foto fra analysen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Trafikønsker for millioner

Ny analyse kommer med forslag til trafikforbedringer i Hillerød øst for op mod 71 millioner kroner

Cykelsti for 15 millioner kroner på Dyrehavevej. 1700 meter delt sti på Skovledet. Og vejbump og indsnævringer der får bilisterne til at lette foden fra speederen.

En ny trafikal helhedsplan for Østbyen var forleden til politisk behandling i Miljø- og Teknikudvalget. Ønsker er der mange af for området, der i fremtiden også bliver påvirket af, at hospitalet flytter ud på sin nye adresse. I alt indeholder planen forslag til 24 nye projekter til en samlet anlægssum på 47-71 millioner kroner.

"Vi ved, at hospitalet begynder sin udflytning inden for fem år, og vi er nødt til at have en plan for, hvordan vi griber det trafikmæssige an i området. Nu har vi så en plan at arbejde videre ud fra," siger udvalgformand Tue Tortzen fra Fælleslisten.

Analyser og målinger

Planen er lavet på baggrund af input fra borgerne og analyser af de trafikale forhold i området. Der er blandt andet gennemført trafik- og hastighedsmålinger og uheldsanalyser.

Især ønskerne om stier til cyklister og fodgængere koster knaster. Stien på Skovledet vil f. eks. koste 20 millioner kroner, lyder forvaltningens vurdering. En sti langs togbanen nord for Elmegårdsallé og ned til Hillerød Station under de eksisterende broer koster 10 millioner kroner.

Flere steder anbefaler rapporten at ændre hastighedsbegrænsningen fra 50 km/t til 40 km/t.

Planen skal nu indgå i budgetarbejdet:

“Vi skal prioritere indsatsen. Vi har også en trafikplan for landsbyerne og Hillerød by, så planer har vi nok af, men pengene mangler. Men noget tyder på, vi kan få flere penge ind på jordsalg, og så er dele af projekterne inden for rækkevidde. Og der kan vi så bruge en prioriteret plan,” siger Tue Tortzen, som selv har et håb om, at der kan flytte en universitetsafdeling ind, når hospitalet flytter ud.

Men det er op til staten at sælge bygningerne, fortæller han og påpeger, at der også skal kigges på busplanerne for området, når der ikke længere er patienter og personale, som skal køre til og fra hospitalet.

Et af projekterne, som analysen peger på, er en cykelsti på Tamsborgvej. Den lykkedes det forleden politikerne at sætte penge af til.

"Vi kender jo godt byen og ved, der mangler cykelstier. Med det tempo, vi kører nu, varer det mange år, før problemerne er løst. Men jeg fornemmer en enighed om, at næste gang, der er penge, skal vi have løst problemet omkring cykelsti på Holmegårdsvej. Og vi skal også have fundet en løsning på Milnersvej. Jeg håber, den kommer i år," siger han til Hillerød Posten.

Publiceret: 08. Februar 2017 08:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt