Kirsten jensen og rød blok fik 12 mandater og vandt borgmesterposten, da også radikale med deres to mandater bakkede hende op. Foto: Martin Warming
Kirsten jensen og rød blok fik 12 mandater og vandt borgmesterposten, da også radikale med deres to mandater bakkede hende op. Foto: Martin Warming
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Topscoreren Kirsten indtager borgmesterstolen igen: "Jeg er overvældet"

Kirsten Jensen, som var borgmester fra 2007-2013, indtager borgmesterstolen igen de næste fire år. Hun fik flest personlige stemmer i kommunen

På valgnatten - og dagen derpå - var der spænding til det sidste om, hvem der ville komme ud af forhandlingslokalet som kommende borgmester. Bag de lukkede døre blev det dog hurtigt afgjort, at Hillerøds tidligere borgmester Kirsten Jensen kan tage fire år mere med borgmesterkæden om halsen, da hun fik støtte af de radikale med to mandater.

“Jeg er meget glad. Jeg ville jo meget gerne vinde borgmesterposten igen. På en måde føler jeg det som om, jeg har ventet i fire år på det. Samtidig er jeg meget glad for aftalen med Venstre om et bredt samarbejde i byrådet. Det var kendetegnende for byrådet, da jeg var borgmester, at vi havde et bredt samarbejde om det meste,” siger hun til Hillerød Posten.

Læs også: Nye udvalg på vej: Venstre får flest formandsposter

S gik frem

Kirsten Jensen kan sætte sig i borgmesterstolen med en opbakning fra 8.158 vælgere, som satte deres kryds ved Socialdemokratiet. Det er 28,7 procent af stemmerne, der er gået til partiet, som fik en fremgang på 1,1 procent siden valget i 2013.

“Det er jeg så taknemmelig for. Jeg synes, det er et rigtig godt valgresultat, også når vi nu ikke har haft borgmesterposten i perioden. Det er fantastisk. Jeg synes også, vi har ført en god valgkampagne, og kandidaterne har været super aktive. De har pisket rundt - nogle af dem døgnet rundt, fordi de er så ivrige efter at være i gang,” siger den kommende borgmester.

Topscorer

Kirsten Jensen var desuden topscoreren i Hillerød Kommune, når det kom til de personlige stemmer. I alt satte 4.384 vælgere deres kryds ved hendes navn - det er næsten 1000 flere end nummer to, Venstres Klaus Markussen, som fik 3.425 stemmer.

“Jeg er overvældet. Jeg havde godt hørt folk sige, at de gerne ville have mig tilbage. Men at det er endnu flere end sidst - det er overvældende,” siger hun.

“Støtte giver energi”

Efter det blev offentligt, at Kirsten Jensen nu tager fire år mere, er det også væltet ind med smser og facebookkommentarer med lykønskninger, også når hun er gået rundt i byen.

“Mange er glade- og det varmer virkelig med den opbakning. Folk er også glade for, at Venstre er med i samarbejdet. Der er ikke nogen, der har sagt, at vi skulle have taget konstitueringen for os selv med de røde partier. De er glade for samarbejdet hen over midten. Så jeg er meget glad for - og overrasket over - støtten til mig. det giver en masse energi til og mod på opgaven,” siger Kirsten Jensen.

Kirsten Jensens cv

Bor i Hillerød. Født 1961. Er gift og har to børn på 17 og 25 år.

Seniorrådgiver på AIDS-Fondet (fra 2000-2007 og igen de seneste år) og projektleder hos Dansk Kommunikation

Var borgmester i Hillerød Kommune fra 2007-13

Formand for Forbrugerrådet i 2002-06

Medlem af Europa-Parlamentet i 1989-99

Redaktør af bladet Kooperationen og af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds nyhedsbrev i 1987-1989

Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus fra 1982-1986

Bestyrelsesopgaver og andre politiske udnævnelser:

Professionshøjskolen UCC

Frederiksborg Gymnasium og HF

Grundtvigs Højskole

Erhvervsskolen Nordsjælland

Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland

Hillerød Byforum

Kommunekontaktrådet (hovedstadens 29 kommuner)

Sundhedskoordinationsudvalget

Praksisplanudvalget

Var formand for udvalget vedr. sprøjtning af frugt og grønt, Miljøministeriet.

Var formand for International Academy for Education and Democracy.

Var medlem af Dommerudnævnelsesrådet.

Publiceret: 28. November 2017 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt