Alle de glade modtagere i Frivilligcentret med deres checks fra Team Rotary Hillerød. Privat foto
Alle de glade modtagere i Frivilligcentret med deres checks fra Team Rotary Hillerød. Privat foto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Team Rotary Hillerød uddelte penge og trehjulede cykler

Gaveregn i Frivilligcenter Hillerød til en række lokale foreninger og grupper

Af Claus Beyer

Det var en hyggelig aften i det gode formåls tegn, da Team Rotary Hillerød torsdag 26. januar uddelte mere end 150.000 kroner og to cykler til støtte til lokale og regionale sociale foreninger, ved en velbesøgt overrækkelsesfest i Frivilligcenter Hillerød.

De gode formål, som pengene går til, var mange og forskelligartede; Alt, lige fra helt lavpraktisk hjælp, for eksempelvis i form af støtte til indkøb af en opvaskemaskine, til mere almen støtte til projekter og aktiviteter, en Veteranstøttens kanotur for veteraner eller åben rådgivning i SIND huset, blev nævnt, efterhånden som modtagerne fik overrakt deres checks af Peter Jørgensen, formand for Team Rotary, og Peter Rude, præsident for Hillerød Chr. IV Rotaryklub.

I alt var der 22 glade modtagere af støtte, der hver især modtog en check og i et enkelt tilfælde også to cykler. Det var Bydelsmødrene, der foruden en check fik overrakt to trehjulede cykler til voksne, som skal bruges til at hjælpe kvinder med anden etnisk herkomst i Hillerød øst at lære at cykle.

Det er tredje gang, at Team Rotary Hillerød har glæden af at kunne uddele støtte til gode formål. I alt støtter de i år forskellige gode formål med mere end 350.000 kroner, som er samlet ind gennem en sponsoreret cykeltur fra Paris til Hillerød. Af de 350.000 kroner gives 100.000 kroner til Propa Prostatakræftforeningen og 100.000 kroner til julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted, mens de resterende cirka 150.000 kroner altså blev uddelt til en række lokale foreninger og grupper.

Team Rotary Hillerød er et cykelhold, der blev skabt af Hillerød Chr. IV Rotaryklub i 2013. Siden 2014 har cykelholdet hvert år i juli cyklet fra Hillerød til Paris, med det formål at samle penge ind til sociale- og sundhedsmæssige velgørende projekter og formål.

CBO

Publiceret: 31. Januar 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt