De hakkede tomater fra De Cecco får alle seks stjerner af dommerne. Foto: Kristian Brasen
De hakkede tomater fra De Cecco får alle seks stjerner af dommerne. Foto: Kristian Brasen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tabertomat smager af metal

Hakkede tomater fra Lidl smager af den dåse, de har været i. Vinderen minder dommerne om sol og sommer

Af Maren Urban Swart
mas@sondagsavisen.dk
Sådan skal hakkede tomater smage

De skal have en flot rød farve, som ikke er for brunlig, og de skal have en dybde i smagen og en god balance mellem sødme og bitterhed.

Så meget spiser vi
Hver dansker spiste i 2016 i gennemsnit 2,3 kilo hakkede eller flåede tomater på glas, dåse eller karton. Det dækker også over tomater, der er tilsat krydderurter og hvidløg, men ikke puréer, pastasovse med videre.
Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af euromonitor

Går turen til supermarkedet på jagt efter hakkede tomater til en omgang spaghetti bolognese, chili con carne, suppe eller gullasch, kan der gemme sig alt fra solmodne, søde tomater til grønne, bitre af slagsen i dåsen på supermarkedernes hylder. Det viser ugens smagstest.

Claus Nexø, kokkefaglærer på Erhvervsskolen Nordsjælland, og hans kollega, kok og professionsbachelor i ernæring og sundhed Anne Kyed, tildeler de syv udgaver i gryderne foran dem alt fra én til seks stjerner.

Mens en del af tomaterne mangler smag, stikker smagen i to af dem i den helt forkerte retning.

Umodne og vandige

“Det er slet ikke, hvad jeg forbinder med hakkede tomater,” siger Anne Kyed, da hun har smagt på Rema 1000's bud på hakkede tomater.

“Den er vandig, og man kan se, at der er grønne tomater i, hvilket giver en bitter smag, som ikke gør noget godt for det samlede indtryk,” påpeger Claus Nexø og er enig med Anne Kyed i, at den skal have to stjerner.

Værst ser det dog ud for Lidls hakkede tomater af mærket Freshona, der kun får en enkelt stjerne.

“Den smager decideret dårligt. Tomatstykkerne ser umodne ud, den er vandig, og så har den en metallisk smag,” lyder det fra Claus Nexø.

“Jeg er faktisk i tvivl om, hvorvidt det er dåsen, jeg kan smage,” tilføjer Anne Kyed.

Hos Lidl ærgrer man sig over resultatet af testen.

“Kvalitet står højt på dagsordenen i Lidl. Vores indkøbere arbejder hver dag målrettet på hele tiden at forbedre kvaliteten og vil naturligvis tage dommernes kommentarer med i videreudviklingen,” skriver kommunikationschef Rikke Brandes i en mail.

Topkarakter til den dyreste

Anderledes begejstret er de to testere, da de stikker skeen i De Ceccos tomater fra Coop, der får Claus til at give den gas som en anden Birthe Kjær.

“Sommer, sommer og sol,” bryder han ud i sang, mens Anne Kyed stemmer i: “Det smager af lækre, modne sommertomater. Den er sød og har umamismag og dybde. Og så er den cremet og flot i farven.”

Smagstestens dyreste produkt ender med en topkarakter på seks stjerner.

Publiceret: 19. Marts 2017 11:30
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere