13-årige Axel Vang Christensen jublede da rekorden på de 3000m. blev bekræftet
13-årige Axel Vang Christensen jublede da rekorden på de 3000m. blev bekræftet
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Super løb: Axel sætter flot dansk rekord

Af Claus Beyer

Onsdag aften var 13-årige Axel Vang Christensen fra FIF Hillerød tilmeldt 3000 m. ved et indendørsstævne i Randers. Atletikklubben Randers Sportsklub Freja var vært og Hillerøds unge løber havde taget den lange tur med et bestemt mål for øje. Han ville forsøge at forbedre den danske årgangsrekord på 3000 m indendørs, som var på 9 minutter og 53,06 sekunder, en rekord som blev sat for tre år siden.

Axel har to store målsætninger eller ambitioner med sin atletik. Han vil udtages til landsholdet og han vil sætte danske rekorder og optages i det fine selskab som rekordholder på www.statletik.dk, hvor rekorderne kan ses. Faktisk har han printet rekorderne og de ligger ved siden af Axels seng på natbordet. Det har de gjort i flere år.

Fik du læst: Hillerøds Axel kæmpede sig tilbage i mudderløb

Løbet var i Randers var Axels allerførste forsøg på 3000 m. indendørs og dermed også hans første rekordforsøg. Axels plan var at runderne 2-15 skulle ned i nærheden af 39 sekunder, den første omgang måtte gerne gå lidt hurtigere. Axel var i heat med mange dygtige ældre løbere, fra især Viborg. De lagde hårdt ud, men Axel fandt sit gear og løb første runde i 36 sekunder. Ser man bort fra decimalerne løb Axel herefter runderne 2, 3, 4, 5, 6, og 7 som en maskine og de gik på 38 sekunder hver. Halvt gennem løbet blev det tungere og runde 8, 9, og 10 holdt 39 sekunder pr. omgang. Nu var det rigtig hårdt ligesom der nu var overhalinger af langsommere løbere og runderne 11, 12, 13, og 14 holdt 40 sekunder hver. Axel kunne se sin tid ved næstsidste passage og vidste den var hjemme. Han fightede sidste runde hjem i planlagte godt 39 sekunder. Den nye danske rekord blev forbedret med hele 7 sekunder til 9 minutter, 46 sekunder og 18 hundrededele.

Axel er med den nye danske rekord skiftet liga. Han er nu blandt de løbere, der har sat dansk rekord i flere discipliner over flere år.

Publiceret: 02. November 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt