Søren Lerche (tv) og Frank Christiansen er tovholdere bag projektet Street-Lab, der åbner lørdag 4. februar på Milnervej. Arkivfoto: Jeanette Hougaard
Søren Lerche (tv) og Frank Christiansen er tovholdere bag projektet Street-Lab, der åbner lørdag 4. februar på Milnervej. Arkivfoto: Jeanette Hougaard
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Street-Lab åbner: Et laboratorium for gadeidræt

Hillerød får lørdag 4. februar et Street-Lab på Milnersvej

Af Claus Beyer

Street-Lab Hillerøds nye mødested for børn og unge der elsker skateboard, løbehjul, rulleskøjter, klatring, basket og anden gadeidræt åbner lørdag 4. februar klokken 14 til 22. Det sker på Milnersvej 44 i Hillerød.

Formålet for Street-Lab er at skabe et sted, hvor børn og unge kan mødes på tværs af Hillerød og sammen skabe et street univers, med plads til gadesport, kreativitet og hygge.

Alle tager ansvar

”Vi ser Street-Lab, som et pilotprojekt - et laboratorium, hvor vi kan udvikle unges og andre borgeres visioner for en stor Multipark med gadeidræt og andre aktiviteter - som skaber grundlaget for mangfoldige fællesskaber for alle borgere i Hillerød,” udtaler Søren Lerche, der udover at være en af initiativtagerne også er formand i bestyrelsen Hillerød Multipark.

Startskuddet på projektet bliver den 4.-5. februar, hvor hallerne officielt åbnes. Street-Lab er åbent for alle klokken 14 til 22, det er gratis, men man forventer, at alle tager et ansvar - hjælper med at bygge, rengøring, står i cafe, laver events eller noget andet. Her har man mulighed for at komme og hjælpe med idé udviklingen og udleve drømmen om opbygning af både café, ramper, klatrevægge og anden gadeidræt.

Søndag 12. februar klokken 17 til 19 bliver der i samarbejde med 'Sammen er vi Hillerød' lavet gratis fællesspisning og alle velkomne uden tilmelding.

Åbningsfest

Lørdag 4. marts klokken 12 til 22 bliver der afholdt den store åbningsfest med fokus på de unges drømme og visioner for Street-Lab og Hillerøds store Multipark. Alle er velkomne, det kræver ingen tilmelding.

Initiativtagerne bag Street-Lab er Foreningen Hillerød Multipark i tæt samarbejde med efterskolen Alterna og Grundtvigs Højskole. Man er i dialog med folkeskoler, ungdomsskoler, klubber, erhvervsskoler og andre foreninger om at indgå et samarbejde for byens unge og gadeidrætskulturen. Man søger også sponsoraftaler hos lokale fonde og erhvervsdrivende.

Publiceret: 27. Januar 2017 11:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt