St. Lyngby vandt sikkert med 12 mål over Tårnby. Arkivfoto
St. Lyngby vandt sikkert med 12 mål over Tårnby. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Storsejr til St. Lyngby over Tårnby

Tårnby har tidligere drillet topholdene i rækken, så der ventede St. Lyngby en svær opgave

Af Claus Beyer

 St. Lyngby havde til kampen mod Tårnby hevet Kalle Sørensen frem af gemmerne som virkelig viste klasse og mildest talt var et levende plankeværk bag et solidt forsvar, som til dato nok spillede sin bedste forsvars kamp.

Tårnby sled og slæbte alt hvad de kunne og hver gang de kom igennem stod Kalle i vejen. Stillingen efter 20 minutter var 3-13 og St. Lyngby gik til pause med en føring på 7-16.

2 halvleg var en tro kopi af første halvleg, hvor St. Lyngby var struktureret og koncentreret i nærmest alt de foretog sig. Det betød, at Martin Klug på venstre fløj fik en masse bolde og nærmest scorede efter behag. Over hele linjen var det en solid angrebskamp, hvor alle kom på tavlen og bidrog til sejren som sluttede 18-30.

Træner Martin Klug sagde efter kampen:

”Det her var om nogen vores stærkeste performance i denne sæson. Alle var klar fra start og folk var klar over, hvor vigtig denne kamp var. Tårnby er et godt mandskab med gode spillere, men vi fik simpelthen lukket det ned via vores 5-1 forsvar og Kalle var jo bare outstanding i dag. Han har gode betingelser i form af et solidt forsvarsarbejde, og så var det bare en fornøjelse at være fløj i dag, hvor de blev ”fodret” af vores bagspillere og alt bare lykkes. Vi traf bare alle de rigtige beslutninger hele vejen rundt i dag. Så jeg er meget tilfreds med indsatsen i dag og kampen viste, at vi er, hvor vi skal være spillemæssigt og kollektivt i den afgørende fase af sæsonen.”

Tårnby – St. Lyngby 18-30 (7-16)

St. Lyngby: Martin Klug 11, Patrick Nielsen 4, Kristoffer Ellehammer 4, Lars Hansen 3, Christian Wittendorff 2, Jimmy Jensen 2, Loui Haarby 2, Thomas Wegener 1, Martin Herskind 1.

Publiceret: 16. Marts 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt