Som pårørende til en psykisk syg kan det være gavnligt at tale med andre i samme situation. Modelfoto
Som pårørende til en psykisk syg kan det være gavnligt at tale med andre i samme situation. Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Starter samtalegruppe for pårørende til psykisk syge

Som pårørende til en psykisk syg føler man sig ofte alene og magtesløs, og så er det gavnligt at snakke med ligesindede. Derfor starter Bedre Psykiatri nu en gratis samtalegruppe for pårørende til psykisk syge. Det første møde bliver afholdt torsdag den 25. januar på Frederiksborg Byskole.

Læs også: Cross, Schack & Ostermann på kro

“At mødes med andre, som er i samme situation og som oplever samme problematikker, har for mig været en stor hjælp. Samtidig får man en række redskaber til at håndtere de mange svære oplevelser, man har som pårørende til en psykisk syg,” fortæller Charlotte Tune, der er formand for Bedre Psykiatris lokalafdeling for Hillerød, Allerød, Gribskov og Halsnæs.

Mødet starter klokken 17 og varer et par timer. Samtalegruppen mødes hver anden uge, i alt otte gange. Gruppen ledes af en socialrådgiver, som også er psykoterapeut MPF, og han kan rådgive og vejlede om både praktiske og psykiske problemer.

Møderne holdes på Frederiksborg Byskole på Carlsbergvej 13. Tilmelding skal ske til Charlotte Tune på e-mail charlottetune@gmail.com eller telefonnummer 40 20 81 92. Det er gratis at deltage, og man behøver ikke at være medlem af Bedre Psykiatri.

mw

Publiceret: 01. Januar 2018 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten