Nu kan man også deltage i Stafet for Livet i Nødebo. Arkivfoto
Nu kan man også deltage i Stafet for Livet i Nødebo. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stafet For Livet skal løbes i Nødebo i 2018

Informations- og planlægningsmøde på Nødebo Kro torsdag 4. maj

Det fælles arrangement mod kræft 'Stafet For Livet' vokser med raketfart rundt om i landet, og Nødebo vil også være med.

En gruppe frivillige arbejder på at få Stafet For Livet til byen i 2018 og inviterer til møde torsdag 4. maj kl. 19-21 på Nødebo Kro. Der vil først være informationsmøde fra 19-19.30 og derefter planlægningsmøde fra 19.30-21.15. Alle interesserede er velkomne til at komme og høre mere.

Stafetten består af forskellige hold – typisk 10-15 personer, hvor der hele tiden skal være en repræsentant fra holdet ude på stafetbanen. Alle kan deltage, og om man vil gå, løbe eller køre på løbehjul bestemmer man selv.

Det gælder ikke om at komme først, men om at gøre en indsats i kampen mod kræft.

Stafet For Livet er verdens største fundraising-arrangement for kræft. I 2016 var der 58 stafetter rundt om i landet mod 16 i 2012. En eksplosiv udvikling, der siger noget om, hvor vigtigt Stafet For Livet er. Både for kampen mod kræft og for det lokale sammenhold.

Slår hul på et tabu

“Det fantastiske ved Stafet For Livet er, at man samles om kræft, og er dermed med til at slå hul på det tabu, som ofte omgærer kræft,” siger Per Larsen, vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse.jesl

Publiceret: 17. April 2017 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere