Der var dans og musik i SlotsArkaderne, da der var Spring Night i Hillerød fredag aften. Foto: Martin Warming
Der var dans og musik i SlotsArkaderne, da der var Spring Night i Hillerød fredag aften. Foto: Martin Warming
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spring Night blev grønnere end nogensinde - men foråret lod vente på sig

Hillerød var klædt i grønt, da der var Spring Night fredag aften

Typisk, fristes man til at sige. Nu er det endelig blevet godt vejr, men det var det absolut ikke fredag aften, da der var Spring Night i Hillerød med åbne butikker helt frem til klokken 22 og en masse forskellige aktiviteter rundt omkring i byen.

Aldrig før har det været så synligt, at der var Spring Night. Butikkerne havde i år lagt grønne løbere ud foran butikkerne, fine små bøgetræer pyntede gaderne, og der lød fuglekvidder fra de mange opstillede højttalere over hele byen. På Torvet var der opstillet en grøn scene, hvor der var underholdning. Nordsjællands Håndbold stillede med hele førsteholdet, og man kunne udfordre spillerne på hastighedsmåling af kast.

Butikkerne havde også gjort rigtig meget ud af udsmykningen i butiksvinduerne med grønne farver. Så alle sejl var sat til for at give de handlende en ekstraordinær fin oplevelse.

Se flere billeder fra Spring Night i 'Fotoserie'

SlotsArkaderne var ligeledes klædt i grønt. Masser af grønne ballonguirlander og en lang grøn løber gennem hele centret understregede temaet for dette første late night open-arrangement i år.

Da mørket faldt på blev arresten på Torvet oplyst med grønt lys, og et lasershow ud over Slotssøen lavede effekter i luften og på bredderne af søen.

Tekniske udfordringer

Det var også planen, at slottet skulle stå i et tydeligt grønt skær, men der opstod desværre lidt tekniske udfordringer, og det var svært at se, at slottet overhovedet var belyst.

“Vi ikke desværre helt fik den totaloplevelse, som jeg havde håbet på. Hele processen med lyset på slottet har helt fra start været hæmmet af utrolig svære betingelser på trods af kommunens tilladelse og store velvilje til hele projektet. Tilsyneladende var der tekniske problemer med de lamper, som skulle belyse den store facade af slottet, som vender over mod Torvet, og det var ikke alle lamper på slottet, vi fik lov til at sætte grønt filter på,” forklarer Jacob Sundberg, der er næstformand i Hillerød Cityforening.

Se flere billeder fra Spring Night i 'Fotoserie'

Han glæder sig dog over den meget positive stemning blandt foreningens medlemsbutikker.

“Det var tydeligt, at der virkelig var gjort noget ekstra ud af Spring Night i år, og at det ambitionsniveau, som Hillerød Cityforening, Hillerød Shopping og ikke mindst det nye Hillerød ByForum har, vil være til stor glæde for borgerne - ikke bare i Hillerød, men også i hele Nordsjælland,” siger Jacob Sundberg.

Der var masser af underholdning rundt omkring i hele byen. Foto: Martin Warming
Der var masser af underholdning rundt omkring i hele byen. Foto: Martin Warming

Brrr...

Vejret var dog ikke ligefrem med Spring Night, der blev en af de koldeste i mands minde.

“Det er mange år siden, vi har haft en så kold og våd april. Kunderne foretrak tørvejret og varmen i SlotsArkaderne, som havde en fantastisk aften med god omsætning i mange butikker. Vi kommer så meget igen i gågaderne, når sommeren tager fat, og vi alle helst vil opholde os ude i solen og den friske luft,” lover Jacob Sundberg.

“Vi står over for en utrolig spændende fremtid for medlemmerne af Hillerød Shopping og Cityforeningen. Med det nye Hillerød byForum vil medlemmerne opleve et boost af de aktiviteter, som vil skabe mere handel og liv i Hillerød. Spring Night var bare første synlige arrangement i rækken af mange, og vi håber meget, at de butikker, som endnu ikke er medlem af Cityforeningen, vil melde sig ind, så de også kan bidrage til og få glæde af alle de nye tiltag i forbindelse med Hillerød ByForum,” slutter Jacob Sundberg.

Foto: Martin Warming
Foto: Martin Warming

Glæder sig over opbakning

Også Martin Iversen, der er formand for Hillerød Cityforening, glæder sig over butikkernes store opbakning til Spring Night.

“Det er skønt, at SlotsArkaderne og byens butikker kan samarbejde på denne måde - og det har været en fornøjelse at planlægge arrangementet sammen med butikkerne. Jeg glæder mig til, at vi nu skal i gang igen med forberedelserne til Hillerøds næste store begivenhed - nemlig Slotsø Byfest som foregår over hele tre dage. Her har forberedelserne faktisk været i gang i snart et år, og folk kan virkelig godt begynde at glæde sig til en byfest uden sidestykke,” fortæller Martin Iversen.

Lige om lidt er der release på en hjemmeside, hvor man kan følge med i det store program for alle dagene, og man kan allerede nu følge begivenheden på Facebook under 'Hillerød Slotssø Byfest'.

Foto: Martin Warming
Foto: Martin Warming
Publiceret: 02. Maj 2017 08:18
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere