VJCDANS starter ny sæson. Pressefoto

VJCDANS starter ny sæson. Pressefoto

Ny dansesæson

dans Hip hop, streetdance, disco og dans for voksne er blandt de aktiviteter, VJCDANS tilbyder, når den nye sæson - danseskolens nr. 49 - begynder fra mandag den 26. august.

VJCDANS består af et team på 10 instruktører, og eleverne er fra treårsalderen op til de ældste i 80’erne.

For de yngste er det især MGP-holdene, som er populære. Her indøves rytme og motorik med små kombinationer af trin og koreografi. For de lidt større børn og unge har hip hop og disco længe været populære, fortæller danseskolen, men også den showbetonede streetjazz vinder frem. Og på det sidste, hvor nu flere og flere drenge møder op på danseskolen, er der et comeback til electric boogie og breakdance, ikke mindst i 'Battle-formen' hvor danserne nærmest ”kæmper” mod hinanden med dansetrin.

Den ene af skolens lærere Tobias Kobberup blev i 2017 nr. 3 til VM i Electric Boogie. Og hvad angår konkurrencer har skolen bl.a. i flere år ligget i toppen og med i finalerne ved EM i formationsdans.

De voksne par kan hygge sig en gang om ugen til danseskolen fire hold. Motionsformen Pilates er også blevet noget af et hit hos VJCDANS. Her bliver kroppen gennemarbejdet, så der bliver løst op for spændinger og blokeringer.

Der tilbydes mere end 60 hold i løbet af ugen i danselokalerne på Frederiksværksgade i Hillerød.

Publiceret 22 August 2019 14:00