Niels Grøn vandt en sølvmedalje. Privatfoto

Niels Grøn vandt en sølvmedalje. Privatfoto

Guld og sølv til lokale bueskytter

Der var metal til Hillerød Bueskyttelaug ved de Nordiske Ungdomsmesterskaber i bueskydning

bueskydning Ved Nordiske Ungdomsmesterskaber i bueskydning i Aalborg i weekenden 5.-7. juli repræsenterede de tre langbueskytter Silje Poulin Midtgaard, Ebbe Grøn og Niels Grøn Hillerød bueskyttelaug.

Det var en lang lørdag med meget regn og blæst. De 251 skytter trodsede alle vejret med adskillige regnbyger, og de gennemførte kvalifikationsrunderne frem til semifinalerne om lørdagen fra kl. 9 til 20.45.

Ved finalerunden søndag fik Silje, Niels og Ebbe en sølvmedalje hver i de individuelle finaler.

Guld til hold 1

Ved holdfinalen i langbue blev Danmark repræsenteret af Antoni Thessen, Johannes Pedersen og Ebbe Grøn på hold 1 samt Silje Poulin Midtgaard, Felix Stosiek og Niels Grøn på hold 2. Det var den sidste finale, som skulle afgøres ved stævnet: Skytterne holdt spændingen til det sidste, da det stod lige, og holdene skulle skyde shoot off. Det blev til en guldmedalje til Antoni, Johannes og Ebbe.

Det blev også til sølv til Silje Poulin Midtgaard. Privatfoto

Det blev også til sølv til Silje Poulin Midtgaard. Privatfoto

Publiceret 08 July 2019 17:00