Holdleder Jørn Blom Hansen ses her med en fritidstrøje, idet spilledragterne endnu ikke er klar. I midten salgschef Heine Westbæk fra Craft Sportswear, som vil bruge spillerne fra Nordsjælland Håndbold til at videreudvikle tøjet. Til højre Carsten Larsen fra Marketingudvalget. Foto: Jan F. Stephan

Holdleder Jørn Blom Hansen ses her med en fritidstrøje, idet spilledragterne endnu ikke er klar. I midten salgschef Heine Westbæk fra Craft Sportswear, som vil bruge spillerne fra Nordsjælland Håndbold til at videreudvikle tøjet. Til højre Carsten Larsen fra Marketingudvalget. Foto: Jan F. Stephan

Ny tøjsponsor i Nordsjælland Håndbold

Herreligaholdet fra Nordsjælland Håndbold samarbejder med Craft Sportswear

Nordsjælland Håndbold har underskrevet en fireårig samarbejdsaftale med Craft Sportswear - og spillerne skal være med til at videreudvikle tøjet:

"Vi vil i høj grad bruge spillernes erfaringer til at videreudvikle tøjet. DNA’et er, at tøjet skal være funktionelt, åndbart og stærkt," udtaler salgschef Heine Westbæk.

Craft Sportswear, som har flere end 40 års erfaring, finjusterer detaljerne i deres tøj i samarbejde med elitesportsfolk alt efter den enkelte sportsgren, om det så er langrend, atletik, cykling, fodbold eller håndbold.

Tre streger for tre klubber

Nordsjælland Håndbold er en overbygning på de tre moderklubber Team Helsinge Håndbold, Hillerød Håndboldklub og Helsingør Håndbold, og det vil også indgå i den nye spilledragt:

"Fællesskabet illustreres ved, at fra skulderen breder sig tre streger med de tre klubbers farver suppleret med to grønne streger for Nordsjælland Håndbold," fortæller Heine Westbæk.

Stor interesse

I Nordsjælland Håndbold meldes der i øvrigt om stor interesse for at være samarbejdspartner: Der er p.t. 110 firmaer, som støtter herreligaholdet.

"Vi har det sidste par måneder haft en vækst på ti procent, og der kommer hele tiden nye, interesserede virksomheder, så vi forventer endnu flere vil slutte sig til," udtaler Henrik Parbst, som er ansvarlig for samarbejdsaftalerne.

Publiceret 01 June 2019 07:00