Anders Agger glæder sig til at skifte til Nordsjælland Håndbold. Foto: CLICK Lemvig

Anders Agger glæder sig til at skifte til Nordsjælland Håndbold. Foto: CLICK Lemvig

Anders Agger skifter til Nordsjælland Håndbold

Nordsjælland Håndbold stiller med otte nye, unge spillere i næste sæson i Herreligaen - blandt andre Anders Agger

håndbold Den 20-årige stregspiller Anders Agger skifter fra Lemvig-Thyborøn til Nordsjælland Håndbold. Med hans underskrift på kontrakten stiller Nordsjælland Håndbold med otte, nye unge spillere i næste sæson i Herreligaen.

"Jeg synes, at klubben har et koncept og nogle værdier, der tiltaler mig rigtig meget. Jeg har fået et godt indtryk af klubben, de gange jeg mødt dem med TTH og Lemvig-Thyborøn, men også efter de samtaler jeg har haft med klubben," fortæller Anders Agger i en pressemeddelelse.

Han kalder truppen til næste sæson "spændende" og "en god blanding af talent og mere rutinerede spillere".

"En hård hund"

Anders Agger er 2,03 meter høj og vejer 113 kilo, så - som cheftræner Simon Dahl siger - "fylder han godt op i landskabet":

"Han er en hård hund, som kan binde et forsvar sammen, og så er han størrelsen til trods relativ bevægelig, så han også kan få en vigtig rolle i vores kontraspil," udtaler Simon Dahl i pressemeddelelsen.

Simon Dahl fremhæver, at Anders Agger angrebsmæssigt evner at dele banen op, så han udover selv at være farlig, kan skabe plads til bagspillerne.

Mdt

Publiceret 29 May 2019 14:15