Axel Vang slog danmarksrekord fra 1999. Foto: Michael Hyllested

Axel Vang slog danmarksrekord fra 1999. Foto: Michael Hyllested

Axel Vang Christensen fik rekord nummer 16 i atletik

Axel Vang Christensen fik rekord i 3.000 meter løb

Ballerup Atletikstadion lagde løbebane til den indledende runde i holdmesterskaber for ungdom i atletik. I D12-15 år stillede FIF Hillerød op sammen med Helsingør og Holte og det fusionerede hold havde Hillerøds 14-årige Axel Vang Christensen til start på 3000 m. Axel er blevet kendt langt uden for atletikken, idet han for nylig under stor bevågenhed satte en uofficiel verdensrekord på 10.000 meter og holdet havde temmelig store forventninger til Hillerød-løberen.

Disse forventninger blev indfriet. Vejret var tørt, men en del blæsende, og betingelserne var derfor ikke ideelle for de 13 tilmeldte løbere. Men Axel ville gøre, hvad han kunne for holdet, og han havde en forhåbning om en god tid. Han startede hurtigst, var først gennem første kurve og et par enkelte løbere, der prøvede at hænge på, måtte slippe efter kun 200 meter. Axel førte fra start til slut og fightede alene i vinden hele vejen.

Rekord nummer 16

Axel var forinden dagens løb noteret for hele 15 danske rekorder, men en af de rekorder han meget gerne ville slå var den anerkendte Mohammed Bashirs rekord på distancen fra 1999, der lyder på 8 minutter, 45 sekunder og 72 hundrededele - i kategorien D15.

Da Axel tog hul på sidste omgang stod det klart, at stævnet kunne blive vidne til et rekordløb. Axel øjnede chancen, bed tænderne sammen og forcerede tempoet på opløbet, kastede sig frem og tilkæmpede sig en ny dansk rekord, nummer 16 i rækken. Vindertiden lød på imponerende 8 minutter, 44 sekunder og 92 hundrededele.

I mål blev Axel gratuleret af træner Nicolaj Raagaard Sørensen, som sagde til de mange gratulanter:

"Axel løber så ofte med voksne løbere, at det bliver så blandt voksne han bliver målt. Men det er i virkeligheden i et løb som dette, at Axels talent skal udmåles bland jævnaldrende. Talentet er stort, rigtig stort."

Axel vindertid var 40 sekunder foran nummer to og knap et minut foran nummer tre. Axels hold kunne i den grad brug de mange point, som Axels rekordløb kastede af sig. Holdet førte holdkonkurrencen efter løbet og sluttede på en flot andenplads, som kvalificerer holdet til DM.

Axel Vang Christensen (yderst til højre) slog dansk rekord på 3.000 meter løb. Foto: Michael Hyllested

Axel Vang Christensen (yderst til højre) slog dansk rekord på 3.000 meter løb. Foto: Michael Hyllested

Publiceret 28 May 2019 09:37