Gustav og Janne Theilgaard er to af de bedste spillere i Hillerød Tennisklub. Foto: Niels Idskov

Gustav og Janne Theilgaard er to af de bedste spillere i Hillerød Tennisklub. Foto: Niels Idskov

En ægte tennis-familie

Gustav Theilgaard er et af de største talenter i Hillerød Tennisklub, og hans mor, Janne Theilgaard, begår sig også på højeste niveau

Af
Niels Idskov

Forbilledet er den stilrene og elegante Roger Federer, men Gustav Theilgaard indrømmer, at han selv i udtryk og spil mere minder den hårdtslående Rafael Nadal.

"Nadal er også min favorit. Og tidligere var det André Agassi," fortæller Janne Theilgaard, der er mor til Gustav Theilgaard og selv mangeårig succesrig tennisspiller. Hun er nyvalgt kasserer i Dansk Tennis Forbund, der står bag inde-DM i Hillerød Tenniscenter, men hun er selvfølgelig også tilstede for at følge sønnen.

"Jeg kan også bedst lide at spille udendørs på grus, hvor Nadal er bedst. Jeg er en aggressiv spiller med en god forhånd og serv. Jeg spiller også med meget spin, og det kommer bedst frem i kampe på grus," siger den 17-årige Hillerød-spiller, mens han gør klar til sin første kamp ved inde-DM - netop i Hillerød Tenniscenter.

Gode trænere

Men inde-DM med 16 deltagere i herresingle og lige så mange i damesingle foregår på det hårde hard court, uden at det dog får Hillerød Tennisklubs eneste deltager hos herrerne til for alvor at ryste i bukserne.

"Jeg har været med DM udendørs et par gange - uden at vinde bare én kamp - men nu skal det være. Jeg træner tennis hver dag, og oveni kommer så den fysiske træning. Jeg synes, at jeg har udviklet mig en del, og jeg har gode trænere her i klubben med Kim Hansen og Joachim Bengtsson."

Gustav Theilgaard begyndte at spille tennis som femårig, men da havde hans mor allerede pokalskabet fyldt godt op. Også hans far, Tue Theilgaard, og lillesøster Emma har spillet en del tennis, men gør det ikke længere.

Tidligt på førsteholdet

På "Tennis fylder ret meget i vores familie. Jeg har spillet tennis her i klubben, siden jeg var 10 år, og da jeg var 15 år, kom jeg med på førsteholdet. Min far, Georg Knudsen, spillede også, og vi nåede at spille på førsteholdet sammen," fortæller Janne Theilgaard, der udover to-tre gange ugentlig træning også er kasserer i Hillerød Tennisklub. Civilt er hun regnskabschef og HR-chef i FrederiksborgCentret.

Så sent som i 2018, da hun rundede de 50 år, blev hun tredobbelt dansk mester for spillere på 50 år og derover. I single samt i de to doublerækker med klubkammeraterne Pernille von Wallfeld og Kim Hansen.

"Mit største resultat er nok, da jeg var med til at vinde det nordiske mesterskab for damehold i 40+ for fem år siden. Det tæller rigtig meget, for svenskerne er altid svære at hamle op med. Danmark har da heller ikke vundet NM siden dengang, så det er jo et resultat, som vi er stolte af," siger Janne Theilgaard.

For Gustav Theilgaard, der går i 2. på gymnasiet i Hillerød på Team Danmark-ordningen, er karrieren først nu for alvor ved at tage fart. Han kalder sejren i en udendørs U/16-turnering på KBs anlæg på Frederiksberg for sin foreløbig største triumf.

Overlevede fire matchbolde

"Det var en international turnering, hvor jeg lykkedes med at spille fem-seks gode kampe i træk. I finalen tabte jeg første sæt og var klart bagud i andet sæt, men "overlevede" fire matchbolde, så det var et mentalt boost for mig," fastslår Gustav Theilgaard. Han har i øvrigt i en håndfuld arbejdet med den anerkendte fysiske træner Mats Meidevi.

"Jeg har gode trænere på tennisbanen, men Mats´ fysiske øvelser har sørget for, at jeg har undgået skader, og det er faktisk svært i den her sport, hvor skulder og led skal holde til ret så meget", uddyber Gustav Theilgaard.

Han kommer godt fra start ved DM ved at vinde sin første kamp med 7-6, 6-3. I kvartfinalen ....

Publiceret 03 April 2019 19:00