Freja Høyer Pedersen på Sabrina Fair hentede igen et DM hjem. Pressefoto

Freja Høyer Pedersen på Sabrina Fair hentede igen et DM hjem. Pressefoto

Hillerød-pige tog DM-guld i indendørs ridebanespringning

Freja Høyer Pedersen red fejlfrit ved stævnet i Hedensted

hestesport I weekenden 16.-17. marts deltog søstrene Freja og Olivia Høyer Pedersen for Hillerød Sportsrideklub i DM i indendørs ridebanespringning for ponyer i Hedensted.

De red begge i Kategori 2 - Freja (16 år) på Sabrina Fair (18 år), og Olivia (14 år) på Harefield Diego (8 år). DM går over to runder, hvor de begge var fejlfrit over de 105 cm høje forhindringer om lørdagen, med i alt 15 fejlfrie ekvipager.

Om søndagen fik Olivia på Diego imidlertid fire fejl, en enkelt bom ned, på de 110 cm høje forhindringer, og endte dermed på en samlet sjetteplads. Der var nemlig fem fejlfrie ekvipager, der skulle i omspringning om guldet, heriblandt Freja på Sabrina.

De skulle ride sidst af de fem, hvoraf to var fejlfrie, så der var pres på til det sidste.

Freja og Sabrina er kendt for deres hurtighed, og det viste de endnu engang ved at ride fejlfrit og over fem sekunder hurtigere end nummer to, med en sluttid på 28,17 sekunder i omspringningen.

Dermed blev de Danmarksmestre 2019 - for tredje gang på fire år.

jesl

Publiceret 22 March 2019 17:00