86 dartspillere dystede i weekenden mod hinanden i Firmaidrættes Hus i Hillerød. Privatfoto

86 dartspillere dystede i weekenden mod hinanden i Firmaidrættes Hus i Hillerød. Privatfoto

86 dartspillere dystede i Hillerød

Firmaidræt Hillerød var i lørdags vært for det årlige dartstævne Hillerød Open, som blev afholdt for 16. gang.

Der var deltagelse af 86 dartspillere fra klubber fra blandt andet Hillerød, Frederiksværk, Melby, Glostrup, Islev, Gilleleje, Farum og Kokkedal.

"Det var en lang dag, hvor der blev afviklet 290 kampe i en hyggelig og intens atmosfære i Firmaidrættens Hus på Milnersvej, men med så mange glade og tilfredse deltagere er der ingen tvivl om, at vi gentager succesen til næste år igen," lyder det fra dartformand Bjarne Madsen.

Der blev vist meget fint dartspil i løbet ad dagen, men en enkelt spiller fortjener at blive fremhævet, og det er Allan Rask fra Islev Dart. Han har for nylig været involveret i et trafikuheld, hvor han brækkede ryggen to steder og var på forhånd blevet afskrevet, men til alles overraskelse meldte han sig klar to dage før stævnestart.

I 2018 kom han til finalen i A-rækken, hvor han måtte se sig slået af en klubkammerat. Denne gang måtte han 'nøjes' med en plads i B-rækken, og her vandt han i finalen. Han scorede i denne kamp tre gange maksimum på 180, hvoraf de to blev lavet i 5. og afgørende sæt, som blev afgjort på 12 dart.

mw

Resultater:

Damer: Nummer 1 Helle Henriksen, Farum Dart, og nummer 2 Heidi Pedersen, Farum Dart

Herre A: Nummer 1 Rasmus Singer, Islev Dart, og nummer 2 Brian Jespersen, Arrows

Herre B: Nummer 1 Allan Rask, Islev Dart, og nummer 2 Stig Therkelsen, Gilleleje Dart

Herre C: Nummer 1 Jacob Stade og nummer 2 Henrik Jensen, Fabrikken Dart

Publiceret 11 February 2019 10:30