Kegleturneringen afholdes i bordtennisklubbens lokaler i FrederiksborgCentret. Arkivfoto

Kegleturneringen afholdes i bordtennisklubbens lokaler i FrederiksborgCentret. Arkivfoto

Så skal der igen væltes kegler

HGI Bordtennis er klar med den 29. udgave af den traditionsrige kegleturnering

sport HGI Bordtennis inviterer nu til den 29. udgave af den traditionsrige forårs-kegleturnering, som afholdes i bordtennisklubbens lokaler i FrederiksborgCentret.

Der kan deltage op til 48 hold i kegleturneringen, der afholdes over én dag, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Hvert hold består af tre spillere, og de deltagende hold inddeles i puljer med seks hold, hvor alle hold får fem holdkampe. Det hold, der opnår flest point, er vinder af puljen og går videre til de afsluttende kampe.

Den traditionsrige kegleturnering afholdes lørdag den 16. marts fra klokken 9, og der er præmier til alle puljevindere. I finalerne er der præmier til de fire bedste hold samt en vandrepokal til turneringens vinderhold.

"Vi opfordrer alle deltagere til at komme og konkurrere på keglebanen mod kollegaer, venner, familie med videre," lyder det fra bordtennisklubben.

Der er deadline for tilmelding lørdag den 9. marts, og du kan læse meget mere om kegleturneringen på www.hgibordtennis.dk.

mw

Publiceret 24 January 2019 16:00