Allan Mahfoud skal møder Guram Kurtanidze fra Georgien i sin anden kamp som professionel. Pressefoto

Allan Mahfoud skal møder Guram Kurtanidze fra Georgien i sin anden kamp som professionel. Pressefoto

Allan Mahfoud møder georgisk bokser

Det bliver Guram Kurtanidze, som hillerødbokser Allan Mahfoud skal møde til boksestævnet Danish Fight Night

boksning Hillerødbokser Allan Mahfoud møder Guram Kurtanidze fra Georgien, når det igen går løs i Frederiksberg Hallerne 24. november ved det store Danish Fight Night Boksegalla.

Allan Mahfoud fra Hillerød fik sin professionelle boksedebut for to måneder siden, hvor han slog sin polske modstander i fjerde omgang. Nu er han så klar til næste opgave som professionel bokser.

Publikum kan forvente en underholdende kamp med noget god action i. Der vil være masser af flotte bevægelser og kombinationer, flot benarbejde, og det bliver kort sagt en rigtig actionkamp, hvor der vil blive gået til stålet

Skal være på mærkerne

Modstanderen Guram Kurtanidze er 21 år og har i sine otte kampe blot tabt de tre. Han er aldrig blevet stoppet før tid, og han er pt. 34 pladser bedre rangeret end Allan Mahfoud på BoxRec’s uafhængige computerrangliste.

Allan Mahfoud skal derfor være på mærkerne fra kampens start, og han har ikke råd til at give omgange væk tidligt i opgøret. Det er hovedpersonen også godt klar over, fortæller han i en pressemeddelelse:

"Jeg har ikke nærstuderet ham endnu, men jeg er klar til at møde hvem som helst. Jeg er god til at omstille mig i en kamp alt efter, hvordan min modstander bokser. Jeg var lidt nervøs og spændt i kroppen i de første omgange af min debutkamp, før det virkelig begyndte at køre for mig. Nu er debutnerverne væk, og det er vigtigt, for jeg skal hurtigere i gang. Jeg skal op og sætte tingene på plads fra start af og erobre kontrollen over begivenhederne," udtaler han.

Begivenhedsrig kamp

Den 24-årige bokser fra Hillerød lover publikum en begivenhedsrig kamp:

"Publikum kan forvente en underholdende kamp med noget god action i. Der vil være masser af flotte bevægelser og kombinationer, flot benarbejde, og det bliver kort sagt en rigtig actionkamp, hvor der vil blive gået til stålet,” siger Allan Mahfoud.

Også Allan Mahfouds søster Sarah Mahfoud skal bokse til stævnet 24. november. Hun møder den verdensrangerede franskmand Stephanie Ducastel i en opsigtsvækkende VM-test.

Allan Mahfoud

    Født: 31. maj 1993 i Esbjerg (25 år)

    Hjemby: Hillerød

    Højde: 176 cm.

    Vægtklasse som professionel: Super weltervægt

    Træner: Steen F. Sørensen og Mads Sørensen

    Amatørkarriere: 80 kampe, 64 sejre. Flere gange dansk og sjællandsk mester, deltagelse ved VM og EM og flere internationale turneringssejre.

    I foråret 2014 var han en af de mest lovende OL-kandidater i Danmark, men en alvorlig skulderskade ifm. en Bundesliga-kamp og en efterfølgende fejldiagnosticering hos en læge kom imidlertid i vejen og tvang ham til at holde en længere pause.

    Fik sit længe ventede comeback ved den seneste udgave af SM, hvor han vandt guld efter tre sejre på tre dage.

    Lillebror til Danish Fight Night-bokseren Sarah Mahfoud.

Publiceret 12 November 2018 16:00

SENESTE TV