Axel Vang Christensen fra Hillerød vandt DM-guld på 2.000 meter forhindring for drenge 14/15 år. Pressefoto

Axel Vang Christensen fra Hillerød vandt DM-guld på 2.000 meter forhindring for drenge 14/15 år. Pressefoto

Hillerød-løber vinder og sætter ny dansk rekord

Axel Vang Christensen vinder DM-guld og sætter ny rekord for tredje gang i år

Atletik Det gik godt til de danske atletikmesterskaber for ungdom, som blev afviklet hos Aalborg Atletik på Skovdalen Atletikstadion. 14-årig Axel Vang Christensen fra Hillerød var forhåndsfavorit på 2.000 meter forhindring for drenge 14/15 år, og han skuffede ikke.

Forholdene stadion var fine. Der tages ingen hensyn til ungdomsløberne, og forhindringerne er i samme højde som i et voksenløb. Løbet formede sig som ventet, og Axels løb blev en lang ensom kamp mod uret, før han kunne kalde sig danmarksmester. Fjerde omgang var tung for Axel og på vej ind på sidste omgang var hans tid på niveau med rekordløb i juni. Men han formåede at stramme sig an og satte en flot sidste omgangstid. Han blev klappet i mål til en ny dansk rekord i tiden seks minutter og 25 sekunder. Sølvvinderen på 2.000 meter forhindring kom mi mål et minut og 11 sekunder efter.

Axel Vang Christensen har glædet sig i flere år til denne sæson, fordi han som 14-årig kan løbe forhindringsløb. Den danske rekord var sat af en nuværende landsholdsløber og lød på syv minutter og 14 sekunder. Den rekord har han nu slået tre gange og altså sat tre rekorder på distance i år.

Publiceret 06 September 2018 15:00

SENESTE TV