Sarah Mahfoud tæt på boksebrag

Mogens Palle arbejder på at stable en kamp mellem Sarah Mahfoud og europaranglistens nummer et på benene

Af
Martin Warming

Hillerød-bokseren Sarah Mahfoud skal måske snart møde europaranglistens nummer et i bokseringen.

Det sker - hvis alt falder på plads - når bokserne fra Danish Fight Night indleder efterårssæsonen lørdag den 15. september i Frederiksberg Hallerne, hvor der er otte til ni kampe på programmet med.

Det er promotor Mogens Palle og Brian Nielsen, der står bag boksestævnet i Frederiksberg Hallerne.

"Vi planlægger et sportsligt udspil med en række kanonkampe med danske boksere mod topmodstandere, og vi forhandler blandt andet lige nu om en EM-kvalifikationskamp i fjervægt til Sarah Mahfoud mod europaranglistens nummer et, Edina 'DNA' Kiss fra Ungarn,” fortæller Mogens Palle i en pressemeddelelse.

Hvis kampen mod Edina Kiss falder på plads - og hvis Sarah Mahfoud vinder - kunne bokse sig til en topplacering på europaranglisten og ligeledes placere sig fordelagtigt på verdensranglisterne og dermed være kandidat til de helt store titelkampe.

Hvis kampen mod Edina Kiss falder på plads - og hvis Sarah Mahfoud vinder - kunne bokse sig til en topplacering på europaranglisten og ligeledes placere sig fordelagtigt på verdensranglisterne og dermed være kandidat til de helt store titelkampe. Arkivfoto: Claus Beyer

Hvis kampen mod Edina Kiss falder på plads, kan den ubesejrede og tidligere Vild med Dans-vinder Sarah Mahfoud med en sejr kunne bokse sig til en topplacering på europaranglisten og ligeledes placere sig fordelagtigt på verdensranglisterne og dermed være kandidat til de helt store titelkampe.

Mogens Palle satser endvidere på at kunne præsentere tre andre hovedkampe med en række topklassemodstandere til henholdsvis letsværvægteren Jeppe Morell, WBC junior-verdensmesteren i cruiservægt, Ditlev 'D-Struction' Rossing, samt IBF junior-verdensmesteren i super letvægt, Enock M. Poulsen.

Publiceret 02 August 2018 10:00

SENESTE TV