Vægtløfting: Omed Alam tæt på OL

Omed Alam fra Ålholm Vægtløftning er en af fire vægtløftere, som er udvalgt til et OL-projekt

vægtløftning Den 19-årige lokale vægtløfter Omed Alam er kommet et skridt tættere på drømmen om at repræsentere Danmark ved de Olympiske Lege i Tokyo i 2020.

Omed Alam, som træner i Ålholm Vægtløftning i Hillerød, er nemlig én af de fire vægtløftere, som Dansk Vægtløftnings Forbund har indrullet i et OL-projekt. Det er fire vægtløftere, som de vurderer har en reel chance for at deltage i OL.

Der har ikke været en dansk vægtløfter til OL siden 1992, og ifølge forbundet er det næppe sandsynligt, at alle fire kvalificerer sig. Men såfremt blot en enkelt klarer det, vil det trods alt være første gang siden 1992. Hvis Omed Alam kommer med, vil han være den yngste til nogensinde at deltage.

Omed Alam, som her i år vandt årets Talentidrætspris, er udvalgt sammen med tre andre danske vægtløftere til en satsning frem mod OL i 2020. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen

Omed Alam, som her i år vandt årets Talentidrætspris, er udvalgt sammen med tre andre danske vægtløftere til en satsning frem mod OL i 2020. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen

Siden 2000 har vægtløftningsforbundet ikke valgt at satse på OL, da det næsten var umuligt for deltagerne at kvalificere sig, medmindre et hold på mindst seks løftere med samme niveau som den bedste løfter i Danmark var samlet. Men ved dette OL er kvalifikationen blevet individuel, og en lang række lande får reduceret deres deltagerantal, hvilket gør, at chancerne for Omed Alam og de andre danskere er markant større.

Ottendeplads til VM

Omed Alam beviste sit værd ved VM junior, der blev afholdt her i juli i Uzbekistan. Sidste år endte han på en 21. plads, men i år kæmpede han sig til en 8. plads.

Han løftede i en stærk A-gruppe i 77 kg klassen. Målet var at få den bedste placering som muligt samt at slå løfterne, der løftede i B-gruppen tidligere på dagen. I øvelsen træk lød serien 132 kg i 1. forsøg, 135 kg i 2. forsøg, hvilket var en forbedring af hans egen danske juniorrekord og et miss på 137 kg i 3. forsøg.

"Jeg følte vægten var forholdsvis nem, men hovedet var ikke helt med. Et forsøg mere på den, og jeg var sikker på, den ville være der," fortæller han Hillerød Posten.

Placeringen i træk blev således til en fin 8. plads.

Omed Alam slog adskillige rekorder ved VM. Pressefoto

Omed Alam slog adskillige rekorder ved VM. Pressefoto

I øvelsen stød lød serien 163 kg i 1. forsøg, 167 kg i 2. forsøg og hermed forbedring af hans danske rekord i stød og tokamp samt 171 kg i 3. forsøg og igen danske rekorder.

"Placeringen i stød blev til en super tilfredsstillende 5. plads med blot ni kg fra guldet! Sammenlagt blev det også til 8. plads i tokampen. Alt i alt et meget tilfredsstillende VM for både træner Frank Petersen og mig selv," fortæller Omed Alam.

Mdt

Publiceret 19 July 2018 16:00

SENESTE TV