Knud Erik Pedersen (nr. 2 fra venstre) med herreguldholdet i 1000 meter stafet. Privatfoto

Knud Erik Pedersen (nr. 2 fra venstre) med herreguldholdet i 1000 meter stafet. Privatfoto

Fire guldmedaljer til Hillerød-atleter

Atleter fra FIF Hillerød vandt adskillige medaljer til nordiske mastersmesterskaber

atletik Dorte Maria Ramlov i K55 vandt tre guldmedaljer ved de nordiske Masters-mesterskaber i atletik, der afvikledes i weekenden 7.-8. juli i Borås i Sverige.

Det var i hammerkast med et kast på 38,64 meter, i kastefemkamp med samlet pointscore på 3831, og i 1000 meter stafet, hvor Dorte Maria Ramlov løb første tur, 100 m, for det danske hold.

Guldholdet for kvinder til 1000 meter stafet med Dorte Maria Ramlov på skamlen som nummer 2 fra højre. Privatfoto

Guldholdet for kvinder til 1000 meter stafet med Dorte Maria Ramlov på skamlen som nummer 2 fra højre. Privatfoto

I kuglestød blev det til en sølvmedalje med et stød på 9.51 meter.

Guld i 1000 meter stafet

Knud Erik Pedersen i M55 vandt guld i 1000 meter stafet, hvor han løb 3. tur, 300 meter, for det danske hold. Han kvalificerede sig også til finalen i 200 meter med tiden 29.62 sekunder, blev endvidere nummer 6 i højde med 1.46 meter, og nummer 7 i længdespring med 4.52 meter.

Næste internationale konkurrence er WM for Masters i Malaga 4.– 16. september.

Publiceret 11 July 2018 09:33

SENESTE TV