Indvielsesfest for nationalparken:

Tag med på cykeltur i skoven

SponzMTB inviterer alle, der har lyst, til at tage med på en cykekltur i skoven

Af
Martin Warming

Martin Warming

Nationalpark Kongernes Nordsjælland indvies officielt tirsdag den 29. maj, og i Hillerød er der indvielsesfest søndag den 3. juni i forbindelse med Hillerød Slotssø Byfest.

SponzMTB på Frydensborgvej deltager også i indvielsesfesten og inviterer alle, der har lyst, til at tage med på en cykeltur i skoven mellem klokken 10 og 13.

“Vi er stolte over, at vi i fremtiden kan træne mountainbike i en nationalpark. Har du også lyst til en cykeltur i de skønne omgivelser, så kom og vær med, når vi og Hillerød Kommune fejrer nationalparkens indvielse den 3. juni. Tag din familie og naboer med til en sjov oplevelse med SponzMTB og butikken 'SponzMTB Center', som giver dig muligheden for at komme og være med på en træningstur og samtidig få en snak om MTB,” skriver arrangørerne i en pressemeddelelse til Hillerød Posten.

Fik du læst: Anna Ritsmar overrasket med årets musikpris

Du kommer til at køre på hold med max. 10 personer, og turen tager højst 30 minutter.

“På pladsen ved vores bane vil man kunne: Prøve at cykle på en PumpTrack bane, udfordre sig selv og sine venner med alt fra ballance til hop, prøve en forhindringsbane, hvor børn og voksne kan udfordre sine evner på en cykel, og få taget fede action-billeder lige til at sætte på Facebook og Instagram,” står der endvidere i pressemeddelelsen.

Der vil samtidig blive afholdt klubmesterskaber i BunnyHop og Trackstand. Der vil være gratis frugt og saftevand, til dem der har været en tur i skoven. Hvis vejret er godt, vil der også være softice-maskine.

Du kan tage din egen MTB-cykel med eller låne en gratis på dagen - du skal dog fremvise billed-id.

Børn skal følges med en voksen, og alle skal køre med hjelm.

Man behøver ikke at tilmelde sig. Man kan blot møde op hos SponzMTB på Frydenborgvej søndag den 3. juni mellem klokken 10 og 13.

Du kan du også tilmelde dig på forhånd via et link på SponzMTB's Facebookside.

Publiceret 21 May 2018 08:00

SENESTE TV